Lukket have og samlet soveafdeling
Kom indenfor i dit arkitekttegnede rækkehus, der er kendetegnet af nordiske detaljer og egen tagterrasse. Velkommen hjem til et gennemlyst stueplan med plads til hjerterum.
Denne boligtype B er et lyst hjem i tre etager på 152 kvm med plads til store armbevægelser og en aktiv hverdag. Her får du et gennemlyst og åbent stueplan med lukket baghave, tre soveværelser, to badeværelser og et master bedroom på anden sal.
Entré
Fra din flisebeklædte forhave træder du ind i entréen. Entréen er flerfunktionel med store skydelåger på højre side, hvor den praktiske vaskesøjle står skjult. Skydelågerne dækker den ene side af væggen, så du bagved lågerne kan designe dit eget bryggers med bordplade eller måske en bøjlestang til overtøjet. Samtidig er der en skydedør ind til stuen, så du kan lukke af mens du ordner vasketøjet.
Køkken
Glæd dig til at bage kage med børnene i det store køkken. Køkkenet er indrettet med køkkenelementer fra Svane Køkken. De hårde hvidevarer er fra Siemens, og er naturligvis i højest mulig energimærkning.
Stue
Hele stuetagen er et åbent rum, med fri passage til køkkenet, så her får du masser af lys. Stuen er både rummelig og kvadratisk, så du kan nemt indrette dig, som du ønsker. Du kan både have et stort spisebord og en hyggelig sofakrog.
Gæstetoilet og badeværelse
I dette hjem har du hele to badeværelser med bruseniche, et på første og anden sal. I stueetagen har du derimod et gæstetoilet. De er alle indrettet med lysegrå fliser og vandbesparende armaturer til glæde for miljøet og privatøkonomien.
Værelser
På førstesalen finder du en soveafdeling med tre soveværelser. I værelserne er der mulighed for at tilkøbe garderobeskabe, alt efter dit garderobebehov. I det største soveværelse er der en lille altan, der er ideel til at lufte dyner.
Terrasse og have
Fra stuen kan du åbne op ud til terrassen i baghaven og skabe en naturlig forlængelse af hjemmet. Terrassen er flisebeklædt og vender mod vest, så du får glæde af eftermiddagssolen. Hele baghaven er afgrænset af træstakit og bøgehæk, så du har privatliv, når du soler. Om morgen er det ideelt at sidde i forhaven og nyde kaffen.
Parkering
I dit nye hjem har du parkeringsplads på egen grund – og her er det muligt at tilkøbe en carport. Har du mere end en bil, eller når gæsterne kommer på besøg, er der flere parkeringspladser fordelt rundt om i det lille nabolag.