Lukket have og fleksible løsninger
Dette hjem byder på 152 kvm hjerterum og hygge i smukke omgivelser. Slå benene op og nyd eftermiddagskaffen på tagterrassen efter en løbetur langs Øresund.
Velkommen hjem til dette nybyggede hjem, der kræver minimal vedligeholdelse, så du kan fokusere på de ting, der gør dig glad i hverdagen. Rækkehuset er godt beliggende i nabolaget og byder på tre skønne soveværelser og et masterbedroom, et kvalitetskøkken og to rummelige badeværelser. Vedbæk Park Vest danner rammen om en aktiv og familievenlig hverdag, med masser af lys og luft fra det eftertragtede nabolag.
Entré
Du træder ind i en skøn flisebelagt entré med et flot lysindfald. Her fornemmer du straks hjemmets hyggelige rammer, og man føler sig hurtigt hjemme. Glæd dig til at bo i et hjem, der er gennemtænkt til dine behov. På højre side finder du en væg af skydedøre, der gemmer et bryggers med vaskesøjle samt muligheden for en bordplade.
Køkken
Hjemmet har et lyst køkken fra Svane med god bordplads til at bage surdejsbrød og eksperimentere med nye krydderurter. I forlængelse af køkkenet er der fin plads til at indrette en dejlig spiseplads, hvor du kan samle vennerne til en hyggelig aften med spil, latter og god mad.
Stue
Den lyse stue giver mulighed for gode indretningsløsninger, så du kan nemt skabe en hyggelig sofakrog, hvor du sammen med dine kære, kan se en god film på en gråvejrsdag. Rummet har et flot lysindfald fra store vinduespartier og er flot indrettet med fine trægulve.
Gæstetoilet og badeværelse
Både gæstetoilettet og de to badeværelser er centralt beliggende på hver etage. Gæstetoilettet i stueetagen byder på et lysegråt flisegulv samt vandbesparende armaturer fra Hans Grohe. De gode materialer går igen i badeværelset på første- og andensal, hvor du også har en flisebeklædt bruseniche.
Soveværelser
I dit nye hjem finder du tre skønne soveværelser med et flot lysindfald fra de store vinduer. I alle værelser kan du vælge at tilkøbe garderobeskabe til tøj og sko efter eget ønske. En praktisk detalje i hverdagen. I to af værelserne har du en fransk altan, så du kan åbne op og invitere nabolagets lys og luft indenfor.
Masterbedroom
Du finder et masterbedroom på den øverste etage, hvor du har udgang til en stor tagterrasse samt en fransk altan, der er ideel til at lufte dynerne på. Her kan du også indrette et walk-in closet, der er en dejlig luksus i hverdagen.
Terrasser
Hjemmets store vestvendte terrasse fungerer som en forlængelse af hjemmet i sommerhalvåret. Her er der god plads til at skabe en oase med fine lanterner og havemøbler, hvor familien kan samles. På den store tagterrasse kan du plante fine blomster i krukker og nyde luften og lyset fra nabolaget.
Materialer og interiør
I hele hjemmet reguleres varmen via gulvvarme for at give et godt indeklima. Derudover er hjemmet svanemærket, hvilket betyder et lavt energiforbrug samt et sundt indeklima til glæde for dig og din familie. Alle materialer er nøje udvalgt og at de hårde hvidevarer er af energimærkning A.
Parkering
Ved indgangen til dit nye hjem vil der blive anlagt en parkeringsplads, så du nemt kan komme af med dagligvarerne efter indkøbsturen. Får du gæster, eller har du mere end en bil, finder du flere parkeringspladser rundt om i det lille nabolag.