Gavlbolig med aftensol på altanen
Varme sommeraftener på altanen, 71 kvadratmeter samt et stort køkken/alrum kendetegner dette lyse hjem. Her er plads til hyggelige middage og fællesskab i gården.
Denne skønne lejlighed er en type C1 på første sal med et dejligt soveværelse. Her kan du indfri drømmen om et nyt hjem, der kræver minimal vedligeholdelse, og som ligger i det livlige nabolag, Søndre Havn, med blot få minutters gang fra stranden.
Entré
Du træder ind i entréen, hvorfra du kan fornemme hjemmets charme. Entréen ligger i åben forlængelse af resten af lejligheden, så allerede fra hoveddøren, har du kig gennem hele dit hjem.
Køkken
I det store køkken, der følger indtil stuen, har du godt med køkkenbordsplads til at udfordre dine kulinariske evner. Her kan du underholde dine gæster, mens du gør maden klar.
Stue
Den lyse stue ligger i forlængelse af køkkenet og har en god kvadratisk facon, der giver dig stor indretningsfrihed. Skab din egen personlige sofakrog, hvor du kan koble af med en god bog.
Værelse
Ved entréen finder du et dejligt soveværelse med skydedør. Værelset har et stort vindue, der byder lyset indenfor.
Badeværelse
Praktisk placeret midt i lejligheden, finder du badeværelset, der er i klassisk skandinavisk stil med bruseniche samt vaskemaskine og tørretumbler. Badeværelset, såvel som resten af dit hjem, er opvarmet via gulvvarme, en skøn detalje, så du altid har lune fødder.
Altan
Du træder fra stuen direkte ud på din sydvendte terrasse, hvor du rigtig kan nyde de lune sommeraftener. Skab din egen oase med krydderurter, fine lanterner og bløde puder.
Faciliteter og parkering
Hele dit hjem er indrettet med vandbesparende armaturer til glæde for naturen og din pengepung. I Kystengen er det muligt at tilkøbe en parkeringsplads i kælderen, så længe der er ledige pladser. Det er også her, at du finder et depotrum til ekstra opbevaring samt parkerer din cykel i tørvejr.