For at få den bedste oplevelse anbefaler vi at du benytter en anden webbrowser

Havnevigen

Bonava havnevigen tårnene

Velkommen til Havnevigen - En Københavner bydel med plads til fællesskab

Havnevigen er et af Københavns nye nabolag centralt beliggende på Islands brygge. Her er der skabt en livlig bydel med smuk natur, vand og hyggelige caféer. Området er især kendetegnet ved sin ikoniske sandstrand som hver sommer tiltrækker mange solbadere og vandhunde, samt ved sine mange små hyggelige kanaler, hvor beboere og gæster kan sejle rundt i kajakker eller på SUB.

Havnevigens mange nabolag omfavner byen samt naturen, og bidrager til en behagelig og nærværende atmosfære naboerne iblandt. Havnevigen forbinder desuden det hippe og pulserende Islands Brygge med den historiske kolonihaveforening Nokken, hvor du nemt kan bruge mange timer på at gå på opdagelse blandt de små stisystemer og finurlige kolonihave-hjem.

Strandhusene med egen terrasse til kanal i Havnvigen på Islands Brygge

Smuk aftenskumring i rækkehusene "Strandhusene" i Havnevigen

Tårnene med altaner og grønner arealer i Havnevigen på Islands Brygge

De ikoniske runde tårne i Havnevigen på Islands brygge

Grønne områder og kulturoplevelser lige om hjørnet

Fra Havnevigen er Amager Fælleds grønne natur lige rundt om hjørnet. Her er der mulighed for lange løbe-, gå- eller cykelture. Du kan også hive gummistøvlerne frem og gå på opdagelse sammen med børn og børnebørn.

Tæt ved havnen på Islands Brygge finder du desuden Kulturhuset, der fungerer som et dynamisk samlingspunkt for både store og små. Her er der jævnligt forskellige arrangementer som koncerter, foredrag og skuespil, og de gastromiske livsnydere kan nyde et lækkert måltid på Bryggens Spisehus.

Rækkehuse med have ud til fælles sti i Havnevigen på Islands Brygge

Hyggelig sti med haver ud til gennem rækkehusene i Havnevigen

Strandtorvet med café i bunden i Havnevigen på Islands Brygge

Charmerende café i bunden af Strandtorvet, lige ud til fælles stranden i Havnevigen

Er du interesseret i et nyt hjem i København?

Bonava’s rolle i kvarterudviklingen af Havnevigen

I Bonava står vi bag meget af kvartersudviklingen af Havnevigen samt Københavns første badevig. Vi har skabt og solgt næsten 400 boliger i området siden efteråret 2011, hvor udbygningen startede. Grundlaget for udviklingen af nabolagene i den nye bydel har været en gennemarbejdet masterplan, som er blevet udviklet i tæt samarbejde med forskellige arkitektfirmaer. Vores vision for hele området har været at skabe bedre hjem og nabolag, hvor flere af boligerne er blevet opført Svanemærket, og samtidig sikre en sammenhængskraft i området hvor tilhørsfølelsen blev skabt så tidligt som muligt. Udover det store fokus på social bæredygtighed, har vi også lagt vægt på at skabe et område hvor by, natur og vand møder hinanden.

Se hvilke hjem og nabolag vi har skabt i Havnevigen