Kridtholmen

Bonava kridtholmen

Kridtholmen, Teglholmen

Skønt gårdmiljø og badebro uden for døren. Kridtholmen giver mulighed for en aktiv hverdag, hvor man let kan hoppe i bølgerne eller sætte kajakken i vandet.

Kridtholmen består af 22 ejerlejligheder centralt beliggende på Teglholmen, hvor Københavns havn integreres i bebyggelsen og skaber en attraktiv kanalby i udvikling. 

Alle lejlighederne har en fantastisk udsigt til vandet og den smukke frugthave, der forbinder bebyggelsen med vandet. Stuelejlighederne har alle hyggelige, vestvendte terrasser, og de øvrige lejligheder har en eller to altaner. 

Kridtholmen er en selvstændig del af en større bebyggelse med i alt 128 lejligheder opført i to vinkelformede boligbygninger, der åbner op mod sydvest til Teglværkshavnen. Den trappeformede bebyggelse giver et dynamisk udtryk, der passer ind i omgivelserne. Facaderne består af glatte, hvide betonelementer, som tilfører et råt udtryk, der kun brydes af altanerne med hvide glasværn og de store vinduespartier, hvorfra der er aftensol og vandudsigt. 

Lejlighederne i Kridtholmen er fordelt på to opgange med elevator ned til parkerings- og cykelkælderen.