Svanemærket endebolig og walk-in bryggers
Velkommen til dit svanemærkede hjem med hjerterum og en åben indretning. Slå benene op og nyd udsigten til haven fra sofaen i dette hjem med to terrasser, et stort køkken og gennemtænkte løsninger.
Dette er en hyggelig endebolig af boligtypen A i to etager på 126 kvm, som giver plads til familien med tre rummelige soveværelser. Du kan blandt glæde dig til at et ekstra godt lysindfald gennem gavlvinduet ved trappen, et stort køkken og et gennemlyst stueplan, der inviterer lyset og luften fra nabolaget ind.
Entré
Du træder ind i en praktisk entré med flisebelagt gulv. I entréen er der indrettet en væg af skydelåger, hvor den svanemærkede vaskesøjle står gemt. En praktisk detalje, der bidrager til at holde en nordisk stil med rene linjer.
Køkken
I dette hjem har du et køkken fra Svane med plads til at eksperimentere med madlavningen for dine gæster. Køkkenet er indrettet med energivenlige hårde hvidevarer fra Siemens. Fra køkkenet har du en skydedør ud til forhaven, så du kan åbne køkkenet endnu mere op og hurtigt servere eftermiddagskaffen i solen.
Stue
aStuen ligger i naturlig forlængelse af køkkenet. Stuen er hjemmets hjerterum og dets kvadratiske form gør det nemt at indrette, som du ønsker det. Nyd det dejlige lysindfald, mens børnene leger med LEGO på det varme gulv. I hele hjemmet reguleres varmen via gulvvarme for at give et godt indeklima.
Gæstetoilet og badeværelse
I stueetagen har du et gæstetoilet i lyst skandinavisk design. På førstesal finder du et dejligt badeværelse med en flisebeklædt bruseniche, som er indrettet i samme stil. Alle armaturer i boligen er vandbesparende til glæde for miljøet og privatøkonomien.
Soveværelser
På førstesalen finder du en rummelige soveafdeling med tre lyse værelser. Alle værelserne er indrettet med trægulve og her har du mulighed for at tilvælge garderobeskabe, i det omfang, som du ønsker. I to af værelserne har du en fransk altan, så du kan lufte dynerne og få endnu mere ud af dagslyset.
Terrasser
Fra stuen kan du åbne op ud til den hyggelig baghave og terrasse, hvor du kan skabe en extra stue udendørs i sommermånederne. Haven er omkranset af et træværk og en bøgehæk, der skaber privatliv i haven. Du har også en dejlig terrasse i forhaven, hvor du kan nyde eftermiddagssolen, mens børnene tegner hinkeruder.
Materialer og interiør
Hjemmets svanemærkning sikrer dig et lavt energiforbrug, og et godt indeklima for dig og din familie. Alle materialer er nøje udvalgt, og alle hårde hvidevarer er af energimærkning A. Du har desuden et praktisk skur i forhaven, hvor du med fordel kan stille racercyklen efter en tur op af strandvejen.
Parkering
Du finder din personlige parkeringsplads foran dit nye hjem, så du nemt kan komme af med dagligvarerne efter indkøbsturen. Her kan du vælge at få et etableret en carport, efter eget ønske, så din bil altid står godt beskyttet mod frost – en god detalje i en travl hverdag. Har du mere end en bil, byder nabolaget på flere parkeringsmuligheder på de små veje. Det er også her, at dine gæster kan parkere.