Køkkenhave og samlet soveafdeling
Kom indenfor i dit arkitekttegnede rækkehus, der er kendetegnet af nordiske detaljer og spændende tilvalgsmuligheder. Velkommen hjem til et gennemlyst stueplan med plads til hjerterum.
Denne boligtype A er et lyst hjem i to etager på 120 kvm med plads til store armbevægelser og en aktiv hverdag. Her får du et gennemlyst og åbent stueplan med lukket baghave, tre soveværelser, et badeværelse samt et gæstetoilet.
Entré
Fra din flisebeklædte forhave træder du ind i entréen. Entréen er flerfunktionel med store skydelåger på højre side, hvor den praktiske vaskesøjle står skjult. Skydelågerne dækker den ene side af væggen, så du bagved lågerne kan designe dit eget bryggers med bordplade eller måske en bøjlestang til overtøjet. Samtidig er der en skydedør ind til stuen, så du kan lukke af, mens du ordner vasketøjet.
Køkken
Glæd dig til at afprøve nye madopskrifter i dit nye køkken af høj kvalitet med god bordplads. Køkkenet er indrettet med svanemærkede køkkenelementer fra Svane. De hårde hvidevarer er fra Siemens.
Stue
Hele stuetagen er en åben planløsning, med fri passage til køkkenet, så her får du masser af lys. Stuen er både rummelig og kvadratisk, så du kan nemt indrette dig, som du ønsker. Her har du mulighed for at indrette en hyggelig sofakrog, uden at gå på kompromis med hjemmets spiseplads.
Gæstetoilet og badeværelse
I stueetagen finder du et gæstetoilet, der er indrettet med flotte, lysegrå fliser i nordisk stil. Badeværelset på førstesalen er indrettet i samme stil og byder på en moderne bruseniche. Begge værelser byder på vandbesparende armaturer til glæde for miljøet og privatøkonomien.
Værelser
På førstesalen finder du en soveafdeling med tre soveværelser. I værelserne er der mulighed for at tilkøbe garderobeskabe, alt efter dit garderobebehov. I to af soveværelserne er der en lille fransk altan, hvor du kan lufte dynerne. Alle værelserne er indrettet med lyse trægulve, hvilket giver et skandinavisk look til dit nye hjem.
Terrasse
Fra stuen kan du åbne op ud til terrassen i baghaven og skabe en naturlig forlængelse af hjemmet i sommerhalvåret. Terrassen er flisebeklædt og her er der god plads til at indrettet en udendørs spiseplads. Hele baghaven er afgrænset af træstakit og bøgehæk, så du har privatliv. I haven har du god plads til at lave bede, hvor du kan plante dine yndlingsblomster og dyrke jordbær.
Materialer og interiør
Rækkehuset er svanemærket, hvilket betyder et lavt energiforbrug samt et sundt indeklima til glæde for dig og din familie. Alle materialer er nøje udvalgt med hensyn til dig og naturen, og de hårde hvidevarer er af energimærkning A. I hele hjemmet reguleres varmen via gulvvarme for at give et godt indeklima.
Parkering og faciliteter
I dit nye hjem har du parkeringsplads på egen grund – og her er det muligt at tilkøbe en carport efter eget ønske. Har du mere end en bil, eller får du gæster på besøg, er der flere parkeringspladser fordelt rundt om i det lille nabolag.