Rummelig stue og egen carport
Velkommen hjem til dit svanemærkede rækkehus, der er fordelt på to plan med tre soveværelser og et flot uno form køkken. Her kan du nyde hverdagen i et nabolag med nærhed til by, skov og vand.
Dette rækkehuse byder på hele to terrasser, så du kan få det optimale ud af dagens lyse timer. Glæd dig til at bo på 126 kvm, der er gennemtænkt ned til den mindste detalje, så du og din familie kan føle jer hjemme og godt tilpas. Denne boligtype A i Vedbæk Park Vest indbyder til det gode liv, hvor du skal bruge minimal tid på vedligeholdelse og i stedet mere tid på det der gør dig glad i hverdagen.
Entré
Lige så snart du træder ind i hjemmets entré bliver du mødt af hjemlig hygge, så her er det nemt at føle sig hjemme. I entréen finder du en integreret vaskesøjle, der er gemt pænt bag en væg af skydelåger. På den måde kan du hurtigt vaske og tørre håndklæderne efter en svømmetur i Øresund.
Køkken
Hjemmet byder på et køkken i høj kvalitet fra Svane Køkkenet. Her er der god bordplads, så du kan udfolde dine kulinariske evner og invitere gæster til en lækker tre retters menu. Her finder du desuden hårde hvidevare fra Siemens, der alle i høj energiklasse.
Stue
Stuen er hjemmets hjerterum og her samles familien om hyggelige stunder. Rummets kvadratiske form gør det nemt for dig at indrette både en spiseplads samt et sofahjørne. Stuen får et flot lysindfald gennem store vinduespartier og er indrettet med et flot trægulv.
Gæstetoilet og badeværelse
Dette hjem byder på et gæstetoilet og et badeværelse, hvilket giver frihed i hverdagen. I stueetagen finder du et gæstetoilet, der er indrettet i klassisk, nordisk stil. På førstesalen finder du et badeværelse i samme stil. Begge er indrettet med vandbesparende armaturer til fordel for miljøet samt din privat økonomi. Derudover byder badeværelset på førstesalen på en moderne bruseniche.
Værelser
Du finder en separat soveafdeling på førsteetage, der byder på tre soveværelser.
Terrasser
Hjemmet byder på to terrasser, så du har gode muligheder for at nyde solen. Ud fra stuen finder du en dejlig flisebelagt terrasse, hvor du kan indrette med havemøbler og samle familien om et spil kort i solen. I haven har du også god mulighed for at lave din egen køkkenhave, så du kan dyrke dine egne grøntsager til sommersalaten.
Materialer og interiør
Hjemmet er svanemærket hvilket betyder et lavt energiforbrug samt et sundt indeklima til glæde for dig og din familie. Det betyder også, at alle materialer er nøje udvalgt med hensyn til dig og naturen, og at de hårde hvidevarer er af energimærkning A.
Parkering
Som en bonus får du en privat parkeringsplads ude foran hjemmet. Her er det også muligt, efter eget ønske, at tilvælge en carport så din bil er godt beskyttet mod regn og frost. Derudover, byder nabolaget på flere parkeringsmuligheder, så dine gæster kan nemt finde en plads, hvis de skal fordi til en kop kaffe.