Bæredygtig arkitektur og stor stue
Velkommen hjem til en stor og gennemlyst stueetage. Her kan du åbne op i begge ender af huset og skabe én stor oase med plads til børnefødselsdagen både inde og ude.
Dette hjem er en boligtype A på 122 gennemlyste kvadratmeter fordelt på to etager – og med få minutter på cykel til skole – er det den ideelle familiebolig. Du kan blandt andet glæde dig over tre lyse soveværelser samt et stort, åbent stueplan med en tilstødende terrasse.
Entré
Du træder ind i en lys og indbydende entré, der er indrettet med gulv-til-loft skydedøre, som skjuler den praktiske vaskesøjle. Skydedørene dækker hele den ene side af væggen, hvor du bagved kan designe dit eget bryggers med vask og bord eller lave en stor garderobe til overtøjet.
Køkken og stue
Test dine kulinariske evner af i det store køkken, hvor du let kan åbne den store skydedør ud mod den flisebelagte forhave. I dette hjem er der plads til de store såvel som små hyggelige stunder. Du har nemlig fordelen af en rummelig stue, hvor der kan sættes et langbord op, når livets mange begivenheder skal fejres.
Værelser
På førstesalen finder du tre charmerende soveværelser, som enten er øst- eller vestvendt, og med en tilhørende fransk altan. Her kan du indrette med garderobeskabe, og skabe din egen oase til hvert familiemedlem.
Badeværelse
I stueetagen finder du gæstetoilettet, mens det store badeværelse ligger på førstesalen lige ved værelserne. Alle armaturer er vandbesparende til glæde for miljøet og privatøkonomien.
Terrasse
I stuen har du skydedøre, så du kan åbne helt op ud til den vestvendte terrasse og skabe en ekstra stue udendørs i sommermånederne. Du kan også starte din morgen på din østvendte terrasse i forhaven, hvorfra du kan åbne ind til køkkenet og skabe endnu en naturlig forlængelse af stueplanet.
Faciliteter
Dit hjem opvarmes ved gulvvarme, som hjælper til at skabe en stabil og behagelig temperatur. Du har også ekstra opbevaring i det praktiske depotrum under trappen og i skuret i forhaven.