Plads til udfoldelse og tæt ved vandet
Åbent og gennemlyst stueplan, to skønne tagterrasser og et master bedroom kendetegner dette dejlige og svanemærkede hjem på 155 kvm. Bo i et charmerende nabolag med få minutter til is på Vedbæk Havn.
Dette hjem er en type B rækkehus i tre lyse etager – og med få minutter på cykel til daginstitutioner og skole – danner det rammen for det gode familieliv. Du kan blandt andet glæde dig over fire soveværelser samt et åbent stueplan, mens udsigten kan nydes fra de to tagterrasser.
Entré
I din entré mødes du af lyset og luften i det åbne stueplan, der er indrettet med gulv-til-loft skydedøre, som skjuler den praktiske vaskesøjle. Skydedørene dækker hele den ene side af væggen, hvor du bagved kan designe dit eget bryggers med vask og bord eller indrette et stort garderobeskab til overtøjet.
Køkken og stue
Test dine kulinariske evner af i det store køkken, hvor du let kan åbne den store skydedør ud mod den flisebelagte forhave. I det åbne køkken/alrum er der plads til store armbevægelser og hverdagens små hyggelige stunder. Du har nemlig fordelen af en rummelig stue, hvor der kan sættes et langbord op, når livets begivenheder skal fejres.
Værelser
På førstesalen finder du tre dejlige soveværelser med god mulighed for at indrette med skabe. Alle værelserne har store vinduer med franske altaner, så du får det meste ud af nabolagets smukke omgivelser.
Master bedroom
Nyd en varm kop te i fred og ro på de brede trin ud til tagterrasserne på den øverste etage i dit master bedroom. Eller slå dørene op til terrasserne og nyd udsigten over det grønne nabolag med de eventyrlige træer. I dit master bedroom har du selvfølgelig et stort forældrebadeværelse samt muligheden for at indrette et walk-in-closet.
Badeværelse
Gæstetoilettet er praktisk placeret i stueetagen, mens badeværelserne er placeret på de to øvrige etager. Alle armaturerne er vandbesparende til glæde for miljøet og pengepungen.
Terrasse
Fra stuen kan du åbne de to glasdøre ud mod den flisebeklædte terrasse og skabe en ekstra stue udendørs i sommermånederne. Her kan du nyde udsigten til nabolaget nær søen, mens du drikker en kop kaffe. Blæser det for meget på denne terrasse kan du altid flytte om i den hyggelige forhave med bambushæk.
Faciliteter
Dit svanemærkede hjem opvarmes via gulvvarme, som hjælper til at skabe en stabil temperatur. Du har samtidig ekstra opbevaringsplads i depotrummet under trappen samt i skuret i forhaven.