Rummelige tagterrasser og udsigt til søen
Sol hele dagen på dine to tagterrasser og et enestående master bedroom, hvor du kan koble af fra hverdagens travlhed. Tag et magasin under armen og find dit yndlingsspot i dit svanemærkede hjem.
Denne gavlbolig byder på 161 kvm at boltre sig på fordelt over tre etager – så her er god plads til alt fra leg med legoklodser til store nytårsmiddage. Du kan blandt andet glæde dig til et tre gode børneværelser samt et master bedroom, hvor udsigten kan nydes på én af de to tagterrasser.
Entré
Du modtages i en lys og indbydende entré, der er indrettet med gulv-til-loft skydedøren, som skjuler den praktiske vaskesøjle. Skydedørene dækker hele den ene side af væggen, hvor du bagved kan designe dit eget bryggers med vask og bord eller lave en stor garderobe til alt overtøjet.
Køkken og stue
I den gennemlyste stueetage har du et stort køkken med plads til at prøve nye, spændende opskrifter af samt en dejlig stue. Stuen kan du indrette helt efter dit eget ønske og kreativitet. Du kan nemt skabe en rigtig hyggekrog med en stor sofa eller stille op til den helt store børnefødselsdag, med et langbord ned gennem stuen.
Værelser
På førstesalen finder du tre soveværelser, hvor der er god mulighed for at indrette med skabe. I alle værelserne er der desuden en skøn fransk altan, hvorfra du kan nyde det grønne nabolag.
Master bedroom
Slå dørene op ud til tagterrasserne på den øverste etage og lad lyset og luften strømme ind i dit master bedroom. Fra den ene af tagterrasserne kan du nyde den uforstyrret udsigt til søen, mens den anden side byder på nabolagets eventyrlige natur. Og i dit helt eget master bedroom, har du selvfølgelig også et badeværelse samt muligheden for at indrette et walk-in-closet.
Toilet og badeværelse
I dette hjem har du et gæstetoilet i stuen, mens der findes to badeværelser på henholdsvis første og anden sal. Toilettet og badeværelserne er alle i klassisk, skandinavisk design af høj kvalitet og da hjemmet er svanemærket, er armaturerne naturligvis vandbesparende.
Terrasse
I stueetagen har du udgang til terrassen fra stuen og yderligere en flisebelagt terrasse ved køkkenet. Du kan med andre ord åbne hele stueetagen op og skabe en forlængelse af hjemmet, der er ideel, når det er din tur til at holde grillmiddagen.
Faciliteter
Dette hjem opvarmes via gulvvarme, som hjælper til at skabe en stabil og behagelig temperatur. Du har samtidig opbevaring i det praktiske depotrum under trappen, og da dette er en gavlbolig, har du glæden af to ekstra vinduer.