Udsigt over engen og spisekrog i køkkenet
Kom indenfor i et lyst og åbent hjem på 102 kvm med plads til hele familien. Her får du et skønt hjem med to terrasser i historiske omgivelser og hvor børnenes legekammerater venter lige udenfor.
Denne svanemærket boligtype A er i to etager – og med en beliggenhed i et trygt og hyggeligt nabolag – er det den perfekte familiebolig. Du kan blandt andet glæde dig til to-tre, lyse soveværelser samt et rummeligt køkken med spiseplads, mens du har en fantastisk udsigt over engområdet fra stuen og terrassen.
Entré
Fra den hyggelige forhave træder du ind i entréen, hvor du har en praktisk bøjlestang til overtøjet. Entréen er flisebelagt, hvilket er en praktisk detalje efter en udfordrende løbetur i det fri.
Køkken
I køkkenet er der god mulighed for at skabe kulinariske oplevelser til dine gæster, da her er masser af køkkenbordsplads pga. det vinklet køkken. Samtidig er her plads til en spiseplads, så du kan hjælpe med lektierne, mens aftensmaden er i ovnen.
Stue
Stuen ligger i forlængelse af køkkenet. Stuen er hjemmets hjerterum og dets kvadratiske form gør det nemt at indrette, som du har lyst til. Nyd det dejlige lysindfald og udsigten over engen, mens børnene leger med klodser på gulvet. Hele hjemmet er opvarmet med gulvvarme, så både store som små fødder holdes lune.
Værelser
På førstesalen finder du to gode og lyse soveværelser, men har du behov for et ekstra børneværelse eller måske et kontor, kan dette til tilkøbes, det afhænger kun af dit pladsbehov.
Badeværelse
I stueetagen finder du et gæstetoilet i skandinavisk design med integreret vaskesøjle. Badeværelset, i samme klassiske stil, er praktisk placeret på førstesalen. Alle armaturer i boligen er vandbesparende til glæde for miljøet og privatøkonomien.
Terrasse
Fra stuen kan du åbne op ud til din vestvendte terrasse og skabe en ekstra stue udendørs i sommermånederne. Her kan du nyde udsigten over engen, mens aftensmaden spises. Når du vil have morgensol, kan du flytte om i forhaven, hvor du igen kan åbne helt op indtil køkkenet og skabe en naturlig forlængelse af stueetagen.
Faciliteter
I dette svanemærkede hjem har du et praktisk rum under trappen til ekstra opbevaring, og alle hårde hvidevarer i rækkehuset er af energimærkning A. Parkering finder du tæt ved dit hjem på de mange parkeringspladser i nabolaget, så det er altid nemt at komme af med dagligvarerne efter en indkøbstur, mens cyklen kan stå overdækket i forhaven ved skuret.