Plads til den store familie og egen tagterrasse
Slå benene op og nyd en god bog på din tagterrasse, mens børnene leger i nabolaget. I dette svanemærkede hjem har du plads til familien i omgivelser, som indbyder til mange forskellige aktiviteter.
Denne boligtype D er et lyst hjem i tre etager på 152 kvm, som giver plads til familien med tre-fire soveværelser eller en ekstra stue. Du kan blandt andet glæde dig til et ekstra godt lysindfald gennem gavlvinduet i stuen, spiseplads i køkkenet, sammenhængene og åbent stueplan, og udsigt over flyvestationens dynamiske omgivelser.
Entré
Du træder ind i en praktisk entré med bøjlestang til overtøjet, hvor du mødes af det dejlige lysindfald og udsigten til det grønne kvarter.
Køkken
I dette hjem har du et dejligt vinklet køkkenbord med plads til at eksperimentere med madlavningen for dine gæster. Det er også her familien samles ved bordet, da her kan indrettes en hyggelig spiseplads ved terrassedøren ud til forhaven.
Stue
Stuen ligger i forlængelse af køkkenet. Stuen er hjemmets hjerterum og dets kvadratiske form gør det nemt at indrette, som du har lyst til. Nyd det dejlige lysindfald og udsigten over engen, mens børnene leger på gulvet. Hele hjemmet er opvarmet med gulvvarme, så både store som små fødder holdes lune.
Badeværelse
I stueetagen finder du gæstetoilettet i klassisk, skandinavisk design. I gæstetoilettet har du også en integreret vaskesøjle, så du nemt kan vaske træningstøjet efter en omgang banecykling på landingsbanen. På førstesalen har du et dejligt badeværelse, som er indrettet i samme stil. Alle armaturer i boligen er vandbesparende til glæde for miljøet og privatøkonomien.
Værelser
På første sal har du tre værelser, hvoraf det ene har en smuk dobbelthøjde, som giver et smut lys og spændende indretningsmuligheder.
Master bedroom eller stue
På øverste etage kan du indrette et master bedroom eller en dejlig stue. Uanset hvordan du vælger at indrette rummet, har du en fantastisk udsigt ud over Flyvestation Værløse samt tilhørende, sydvendt tagterrasse med plads til fordybelse.
Terrasse
Fra stuen kan du åbne glasdøren ud til den sydvendte terrasse – og herved skabe en forlængelse af stuen i sommermånederne. Blæser det for meget på denne terrasse, kan du altid flytte om i din forhave og finde en god bog frem. Her kan du også kan åbne op indtil køkkenet, så du nemt kan komme til fra køkkenet, når du har naboerne ovre til middag.
Materialer og interiør
Hjemmets svanemærkning sikre dig et lavt energiforbrug, og et sundt indeklima for dig og din familie. Alle materialer er nøje udvalgt, og alle hårde hvidevarer er af energimærkning A. Du har desuden et depotrum under trappen til ekstra opbevaring.