Fantastisk lysindfald og spiseplads i køkkenet
Kom indenfor i dette svanemærkede hjem med hjerterum og masser af lys. Nyd de ekstra kvadratmeter i din endebolig med to terrasser, enestående udsigt og spiseplads i køkkenet.
Denne boligtype B er et lyst hjem i to etager på 120 kvm, som giver plads til familien med tre soveværelser. Du kan blandt andet glæde dig til et ekstra godt lysindfald gennem gavlvinduet i stuen, spiseplads i køkkenet, sammenhængene og åbent stueplan, og udsigt over flyvestationens dynamiske omgivelser.
Entré
Du træder ind i en praktisk entré med bøjlestang til overtøjet, hvor du mødes af det dejlige lysindfald og udsigten til det grønne kvarter.
Køkken
I dette hjem har du et dejligt vinklet køkkenbord med plads til at eksperimentere med madlavningen for dine gæster. Det er også her familien samles ved bordet, da her kan indrettes en hyggelig spiseplads ved terrassedøren ud til forhaven.
Stue
Stuen ligger i forlængelse af køkkenet. Stuen er hjemmets hjerterum og dets kvadratiske form gør det nemt at indrette, som du har lyst til. Nyd det dejlige lysindfald og udsigten over engen, mens børnene leger på gulvet. Hele hjemmet er opvarmet med gulvvarme, så både store som små fødder holdes lune.
Værelser
På førstesalen finder du tre soveværelser med dejligt lysindfald, hvor der er god plads til at indrette med garderobeskabe alt efter mængden af din garderobe.
Gæstetoilet og badeværelse
I stueetagen finder du gæstetoilettet i klassisk, skandinavisk design. I gæstetoilettet har du en integreret vaskesøjle, så du nemt kan vaske træningstøjet efter en omgang banecykling på landingsbanen. På førstesalen har du et dejligt badeværelse, som er indrettet i samme stil. Alle armaturer i boligen er vandbesparende til glæde for miljøet og privatøkonomien.
Terrasse
Fra stuen kan du åbne glasdøren ud til terrassen – og herved skabe en forlængelse af stuen i sommermånederne. På den sydvendte terrasse kan nyde en god bog, men børnene leger i nabolaget. Du har yderligere en terrasse i forhaven, hvor du også kan åbne op til køkkenet, og skabe en naturlig forlængelse.
Materialer og interiør
Hjemmets svanemærkning sikre dig et lavt energiforbrug, og et godt indeklima for dig og din familie. Alle materialer er nøje udvalgt, og alle hårde hvidevarer er af energimærkning A. Du har desuden et depotrum under trappen til ekstra opbevaring.