Skøn stuelejlighed med gode indretningsmuligheder
Solbeskinnet terrasse med udsigt over almindingen, dejligt soveværelse og et stort køkken/alrum kendetegner dette lyse hjem. Nyd de sene sommeraftener på terrassen i godt selskab med naboen.
Denne skønne stuelejlighed er en type B på 67 kvm med plads til livsnydelse. I dette hjem har du ægte rækkehusfornemmelser med en terrasse, som har egen udgang til almindingen. Her kan du indfri drømmen om et nyt hjem, der kræver minimal vedligeholdelse.
Entré
Fra gårdrummet træder du ind i den lyse entré. Her mødes du af et smukt kig gennem lejligheden og ud til den grønne alminding. I entréen har du mulighed for at indrette med garderobeskabe, alt efter dit opbevaringsbehov.
Køkken
Glæd dig til at lave mad i det store, hvide køkken. Her har du godt med køkkenbordsplads til at udfordre dine kulinariske evner, når der kommer gæster forbi. Køkken er placeret, så du får det dejlige lysindfald fra det store vindue i stuen.
Stue
Den lyse og rummelige stue ligger i forlængelse af køkkenet og har en god kvadratisk facon, der giver dig stor indretningsfrihed. Skab din egen personlige sofakrog, hvor du kan koble af med en god bog og lade batterierne op.
Værelser
Ved entréen finder du et dejligt soveværelse med skydedør. Værelset har et stort vindue, der byder lyset indenfor, og hvor du har udsigt til det hyggelige gårdrum.
Badeværelse
Praktisk placeret midt i lejligheden finder du badeværelset, der er i klassisk skandinavisk stil med bruseniche samt vaskemaskine og tørretumbler. Badeværelset, såvel som resten af dit hjem, er opvarmet via gulvvarme, en skøn detalje, så du altid har lune fødder. Lejligheden er desuden indrettet med vandbesparende armaturer.
Terrasser
Fra stuen kan du træde direkte ud på din østvendte terrasse, hvor du kan nyde hyggelige middage på de lune sommeraftener. Fra terrassen har du en trappe ned til almindingen, så det er nemt at starte dagens gåtur i det grønne.
Faciliteter og parkering
I Kystengen er det muligt at tilkøbe en parkeringsplads i underetagen, så længe der er ledige pladser, så du let kan komme af med dagligvarerne. Det er også i underetagen, at du finder et depotrum til ekstra opbevaring.