Altanhygge og optimal planløsning
Velkommen til et dejligt hjem fyldt med hjerterum. Nyd sommeren på altanen og indret en hyggelige spisekrog i det lyse køkken/alrum, så du altid kan invitere til en uformel og hyggelig middag.
Lejligheden er en boligtype E og beliggende på 1. sal. Gavlboligens 70 kvm er effektivt udnyttet og rummer et skønt køkken/alrum, soveværelse, energivenligt badeværelse, altan og en skøn placering for enden af svalegangen.
Entré
Før du træder ind i entréen, bliver du mødt af boligens skønne placering for enden af svalegangen. Det betyder, at du har dit eget altanområde ved din hoveddør. De ekstra kvadratmeter giver en masse anvendelsesmuligheder alt efter dine behov og ønsker. Så snart du træder ind i den lyse og praktiske entré, kan du fornemme hjemmets charme og smukke lysindfald.
Køkken
Køkkenet er lyst og med god plads til at lave mad til dig selv og gæster. Sammen med stuen udgør køkkenet hjerterummet i hjemmet.
Stue
Stuen ligger i forlængelse af køkkenet og rummets kvadratiske form gør det nemt at indrette stuen på en funktionel og æstetisk måde. Stuen har et dejligt gavlvindue, som giver et smukt lysindfald, og der er desuden direkte udgang til altanen.
Badeværelse
Badeværelset er indrettet i et klassisk, tidløst design og med energibesparende armaturer.
Værelse
Boligen har et dejligt soveværelse på 8 kvm med et skønt lysindfald.
Terrasse
Fra stuen er der udgang til din altan, hvor du kan nyde de lange sommeraftener.
Faciliteter og parkering
Dit nye hjem er praktisk opvarmet via gulvvarme, der hjælper til at skabe en stabil temperatur. Der medfølger desuden et depotrum til lejligheden, så du let kan opbevare ting. Ved dit nye hjem finder du også et begrænset antal underjordiske parkeringspladser. Her kan du tilkøbe en p-plads, så længe der er ledige pladser.