32 kvm stor altan og walk-in closet
Nyd sommeraftenen på den 32 kvm store altan og hyggelige middage i det lyse køkken/alrum. Fra den sydvendte altan, der ligger i forlængelse af stuen, kan du rigtig nyde eftermiddags- og aftensolen.
Lejligheden er en boligtype U på 119 kvm og rummer et køkken/alrum, to værelser samt walk-in, to badeværelser og en stor altan. Gavlboligen ligger på 5. sal, så du kan glæde dig til at vågne op til himmel og horisont hver dag. Velkommen til et hyggeligt nabolag i et skønt lokalområde.
Entré
Fra den lyse og praktiske entré er der let adgang til gæstebadeværelse, værelser og stue/alrum. Dit nye hjem er praktisk opvarmet via gulvvarme, der hjælper til at skabe en stabil temperatur.
Køkken
Hjemmet har et dejligt hvidt køkken med plads til kulinariske udfoldelser og der er god plads ved spisebordet, så du kan samle både familie og venner til hyggelige stunder og kvalitetstid.
Stue
Stuen er hjemmets hjerterum og indrettet med lyse trægulve. Nyd det dejlige lysindfald gennem vinduespartierne, og i sommermånederne fungerer den store sydvendte altan som en forlængelse af stuen.
Badeværelse
De to badeværelser er indrettet i et klassisk, tidløst design og med armaturer der er vandbesparende til glæde for miljøet og privatøkonomien.
Værelser
Lejligheden rummer to lyse værelser, hvoraf det ene værelse har walk-in closet.
Altan
Fra stuen kan du åbne glasdørene ud til den 32 kvm store sydvendte altan, der lægger op til hygge og sammenkomster. Her kan du glæde dig til at tilbringe mange gode timer med familie og venner. Dette er udeliv, når det er allerbedst.
Faciliteter og parkering
Der medfølger et depotrum til hver lejlighed, så du let kan opbevare ting. Ved dit nye hjem findes desuden et begrænset antal underjordiske parkeringspladser. Her kan du tilkøbe en p-plads, så længe der er ledige pladser.