Spiseplads i køkkenet og to etagers hjerterum
Velkommen til et gennemlyst hjem og spændende arkitektur. Nyd de veludnyttede kvadratmeter i din bolig, med to terrasser, en altan og gode indretningsmuligheder.
Denne boligtype TH er et lyst hjem i to etager på 127 kvm, som giver plads til hele familien med tre gode soveværelser i en separat soveafdeling på førstesalen. Du kan blandt andet glæde dig til et smukt lysindfald gennem de store vinduespartier, spiseplads i køkkenet, åben stueplan og udsigt til nabolagets hyggelige omgivelser.
Entré
Du træder ind i en praktisk, flisebelagt entré, der åbner op til køkkenet og viser det gennemlyste hjem. Her er der mulighed for at tilkøbe skabe til sko og overtøj efter dit eget ønske.
Køkken
Køkkenet har god plads til kulinariske udfoldelser og her kan hele familien samles. Køkkenet er lyst og holdt i en klassisk hvid farve. Køkkenet har også god plads til at indrette en hyggelig spiseplads, hvor du kan invitere venner til en sjov og festlig aften.
Stue
Stuen finder du et niveauspring over køkkenet, hvilket skaber en behagelig rumfordeling og et gennemlyst hjem. Stuen er hjemmets hjerterum og rummets form gør det nemt for dig at indrette stuen, som du ønsker. Fra stuen har du direkte udgang til hjemmets anden terrasse, der giver et smukt lysindfald til rummet.
Badeværelse på hver etage
I stueetagen finder du et badeværelse indrettet i smukt skandinavisk design. Her har du vaskemaskine samt tørretumbler, så du nemt kan vaske og tørre familiens sengetøj eller håndklæderne efter en strandtur. Badeværelset på førstesalen er indrettet i samme stil med bruseniche samt vandbesparende armaturer.
Værelser
På førstesalen finder du hjemmets soveafdeling med tre dejlige og lyse soveværelser, hvor der er god plads til at indrette med garderobeskabe, alt efter dit behov. Fra det ene af værelserne er der udgang til en nord-vestvendt altan, hvorfra du kan nyde eftermiddagssolen og en god kop kaffe.
Terrasser
Fra køkkenet har du udgang til hjemmets ene terrasse, hvor du kan tænde op i grillen eller nyde en god bog, hvis du indretter en hyggelig læsekrog. Her kan du invitere familie og venner over til en dejlig sommeraften, med en lækker grillmiddag og sjove historier.
Faciliteter og parkering
Hjemmet er opvarmet via gulvvarme, hvilket giver en stabil og behagelig temperatur hele året rundt. Ved dit nye hjem finder du et begrænset antal underjordiske parkeringspladser. Her kan du tilkøbe en p-plads, så længe der er ledige pladser.