Charmerende endebolig og stort vinkelkøkken
Dette svanemærkede hjem er kendetegnet ved én rummelig etage, stue med stigende loftshøjde og fleksibilitet i indretningen. Glæd dig til solbeskinnede eftermiddage på terrassen hele sommeren.
Dette svanemærkede boligtype B ligger på kanten af nabolaget. Velkommen til et fleksibelt hjem med hjerterum, op til tre soveværelser, bryggers og masser af naturligt lys fra det ekstra vindue på gavlen. Her får du gode sociale arealer både inden- og udenfor samt din private parkeringsplads lige foran hoveddøren.
Entré
Du træder ind i den praktiske entré, hvor du har kig gennem hele hjemmet. I entréen er der mulighed for at indrette med garderobeskabe, mens gulvet er beklædt med lyst egeparket, der løber gennem hele hjemmet og skaber en smuk ensartethed.
Stue
Nyd æstetikken i den store stue med en flot med stigende loftshøjde og et enestående lysindfald gennem det store gulv-til-loft-vindue. Her kan du slappe af efter en lang dag og lade tankerne flyve. Den store stue giver mange spændende indretningsmuligheder, det er kun fantasien, som sætter grænserne.
Køkken
Det store køkken ligger i åben forbindelse med stuen, hvilket giver dig mulighed for at tilkøbe en dejlig køkkenø. Køkkenet er indrettet med hvide, glatte materialer og de hårde hvidevarer er af energimærkning A.
Værelser
I modsatte ende af stuen finder du to, dejlige soveværelser med god plads til garderobeskabe. Det sidste værelse ligger i forbindelse med stuen og har eftermiddagssol. Alle værelserne har desuden stigende loftshøjde, som skaber en helt særlig rummelighed.
Badeværelser
Badeværelset er lyst og indbydende i klassisk skandinavisk stil med bruseniche. Alle armaturer på badeværelset såvel som i resten af hjemmet er naturligvis vandbesparende til gavn for din privatøkonomi og miljøet.
Terrasse
Den sydvendte terrasse giver dig mulighed for at rykke stuen udenfor hele sommeren. Her er både plads til hyggelige grillaftener og stille stunder med udsigt over de grønne omgivelser.
Faciliteter
I forlængelse af entréen har du et praktisk rum med afløb, hvor der allerede er en integreret vaskesøjle. En praktisk detalje efter en udfordrende løbetur i skoven. Rummet kan indrettes som bryggers eller gæstetoilet, det er afhænger kun af dine boligdrømme.