Svanemærket gavlbolig og stort køkken/alrum
Solbeskinnet terrasse, gennemlyst og rummelig stue til enhver lejlighed med dejlig udsigt over naturen. Velkommen til en bæredygtig hverdag i denne gavlbolig med stort køkken/alrum.
Dette svanemærkede rækkehus på 150 kvm hjerterum med fire værelser fordelt på to etager. Her er der god plads til store armbevægelser, hvor du og din familie sammen kan skabe en masse nye minder.
Entré
Fra forhaven træder ind i den lyse entré, hvor der er trappe op til førstesalen. Under trappen finder du et depotrum, hvor du kan stille familiens mange sko.
Stue
Fra entréen træder du ind i den store gennemlyste opholdsstue. Her er der både plads til de rolige hjemmeaftener og festen. Stuens aflange indretning, betyder nemlig at der nemt kan stilles et langbord op, når livets mange begivenheder skal fejres.
Køkken
Køkkenet ligger i åben sammenhæng med stuen. Det lyse køkken byder på en hyggelig bardisk ud mod stuen, så kan underholde gæsterne eller hjælpe børnene med lektier, mens aftensmaden er i ovnen.
Værelser
På førstesalen finder du soveafdelingen med fire værelser. Alle værelserne har et dejligt lysindfald, og der er plads til at indrette med garderobeskabe alt efter behov, mens den stigende lofthøjde i rummene giver en skøn rumfornemmelse.
Badeværelser
I dette hjem har du to badeværelser i indbydende skandinavisk design med bruseniche. På badeværelset i stuen er der gjort plads til at indrette en praktisk vaskesøjle, så du nemt kan vaske tøjet efter en udfordrende løbetur.
Terrasse
Fra det store køkken/alrum kan du åbne ud til den østvendte terrasse og skabe en ekstra stue udendørs i sommermånederne. Her kan du nyde udsigten over naturen, mens du drikker din morgenkaffe.
Faciliteter
I din forhave har privat p-plads og her har du mulighed for at tilkøbe en carport. Du har gode opbevaringsmuligheder i depotrummet under trappen, mens der i skuret er plads til skiene eller en mountainbike. Boligens svanemærkning betyder, at de hårde hvidevarer er af energimærkning A, mens alle boligens armaturer naturligvis er vandbesparende til glæde for miljøet.