For at få den bedste oplevelse anbefaler vi at du benytter en anden webbrowser

Massivt træ som byggemateriale

Værelse med stort skab i Filmhusene Vest på Flyvestation Værløse

Massivt træ giver byggeriet en markant bæredygtig profil

Træ som byggemateriale er ikke bare stærkt og fordelagtigt i CO2-regnskabet, det skaber også organiske rammer i dit hjem, som giver velvære.

Hvorfor vælge massivt træ?

Massivt træ er robust, fornybart og har et meget fordelagtigt CO2-regnskab. Træ binder nemlig CO2 og afgiver det først igen, hvis træet bruges som brænde. Ved at opføre boligernes bærende konstruktioner i massivt træ, skaber vi altså hjem, som lagrer CO2 under hele boligens levetid. Træ kræver desuden meget mindre energi at producere end f.eks. stål og beton, og transporten af træelementerne er mere klimavenlig, da de vejer mindre og kan pakkes fladt og kompakt, hvilket sender færre lastbiler på vejene.

Det massive træ giver et hurtigere og mere effektivt byggeri, da der er væsentlig kortere tørretid end ved brug af betonelementer, og alt i alt har massivt træ en markant bæredygtig profil og sparer på ressourcerne.

Hvad betyder det for dig?

Valget af massivt træ giver dig vished om, at der er truffet bæredygtige beslutninger i opførelsen af dit hjem, da det har indflydelse på det samlede CO2-aftryk. Designmæssigt giver det et ærligt og autentisk udtryk i hjemmet, og træet har en positiv indvirkning på dit indeklima, da det organiske materiale giver en rar atmosfære og mestrer evnen til at optage og afgive fugt.

Hør projektudvikleren bag Filmhusene Vest fortælle mere om byggeriet

Træets betydning i Filmhusene Vest

For Filmhusene Vest spiller massivt træ en rolle både i konstruktion og udtryk. Træet vil være synligt ved trapperum, på enkelte vægge og i vinduesnicherne, som danner ramme om dit udsyn til haven. Træet er hvidpigmenteret og supplerer smukt de klassiske hvide vægge. Variationen giver et æstetisk præg, og træet bidrager med en naturlighed, som højner følelsen af velvære indendørs.

Det organiske materiale giver en jordnær fornemmelse, og du får et levende rum, som trækker på nordiske traditioner inden for boligbyggeri.

Fremstilling af massivt træ

Massivt træ kaldes i branchen for CLT, som står for Cross Laminated Timber og direkte kan oversættes til krydslamineret massivt træ. Træelementerne kan fremstilles af mange forskellige træsorter og er i bund og grund massive plader, som sættes sammen af minimum tre lag i en bestemt vinkel, hvilket gør træet yderst stærkt og holdbart. De massive træelementer har vundet særligt indpas de sidste år, og i 2016 blev et højhus af materialet rejst på hele 53 meter.