Active lifestyleamusement2apartment2Architecturearrow-downPage 1Group 3arrow22arrow2arrow2bike2blocks2bus2cafecalendar2check2close2collapse2CollapseCommon facilitiesGroup 2CloseGood SVG BlackOK SVG BlackPoor SVG BlackVery good SVG BlackVery poor SVG Blackamusement2Culture EntertainmentShapedocument2document_blankdoublearrowarrow2arrow2arrow22Eat Drinkemail2expand2external_link2Family friendlyfavourite2filter2Getting thereGreen solutionsgrocery_store2grocerystoreShapeHealthcareholiday_cottage2Shapehospital2house2pin_distanceicon-unit-v2like2list2Local servicesbonava logotype primarybonava logotype secondarybonava logotype_symbolMap-pinminus2minus2mobile2parkNature activitiesnature_trails2Neighbourhood storyclose - kopiaparking2pdf2plot2plus2Group 2external_link2preschool2restaurant2row_house2schools2Schoolssearch2semi_detached2settings2Shoppinglocal_services2Social lifestyleSpecial featuregymtapGroup 2tube2user2

Kim og Lises historie

Bonava har lyttet meget til vores ønsker og behov

Efter en intens jagt på et nyt hjem faldt ægteparret Kim og Lise for et rækkehus i Drabæk Huse. Her fortæller de om fordelene ved at købe et hus på projektstadiet, deres indflydelse på det færdige resultat og om samarbejdet med Bonava.

Fotos: Kim Rasmussen

24 år i samme rækkehus og to børn senere blev det tid til forandring for ægteparret Kim og Lise. Børnene var flyttet hjemmefra og rækkehusets tre etager var blevet for stort, så derfor gik parret på udkig efter noget nyt: ”Vi var blevet trætte af trapper, så vi ønskede at finde et etplanshus med færre kvadratmeter,” fortæller Lise, mens Kim smilende tilføjer: ”Vi havde simpelthen brug for at prøve noget nyt.”

Mulighederne var mange, og efter halvandet års søgen, blev et fokusgruppeinterview hos Bonava vejen frem til parrets nye hjem. ”Det var faktisk sådan, at det hele startede. Til gruppeinterviewet kom Bonava med et oplæg til Drabæk Huse-projektet og efterfølgende blev der frit diskuteret, hvad vi ønskede af til- og fravalg i byggeprojektet. Allerede den gang lød det meget tiltalende” fortæller Kim.

Kim og Lise fulgte med i byggeriets udvikling og var som nogle af de første ude og se beliggenheden i Ny Blovstrød ved Allerød; en beliggenhed som virkelig tiltalte parret.

”Da vi kom ud på marken, og så hvor Drabæk Huse kom til at ligge, sagde vi; Hvis vi kan bo her, så kommer vi altså til at bo perfekt i forhold til vores ønsker,” husker Kim og Lise uddyber: ”Vi blev derfor skrevet op med det samme og fik reserveret et rækkehus, fordi vi ville have den grund og det hus.”

Det er super trygt som kunde, at der er tjek på sagerne.

Kim og Lise

Købere af nyt hjem i Drabæk Huse

Hjælp til at tilpasse hjemmet

For Kim og Lise var det en mærkelig følelse, at købe noget, som de ikke havde set. De har derfor været rigtig glade for samarbejdet med Bonava gennem hele processen, fordi Bonava har lyttet til parrets ønsker og behov. Specielt en medarbejder har hjulpet Kim og Lise godt på vej.

”Det, jeg synes har været rigtigt godt ved Birgitte (tilvalgskoordinator hos Bonava), er, at hun faktisk har lyttet til vores behov. Bonava har deres tilvalgsprogram, og når vi har fortalt om vores ønsker og behov, så har hun fundet på løsninger til os. Vi er jo gået lidt amok i tilvalg,” fortæller en grinende Lise og fortsætter ”men vi skal jo også bo her i mange år.”

”Vi har haft en lang liste over alle de ting, vi godt kunne tænkte os. Det har Bonava’s medarbejdere så gjort muligt. Det har faktisk været til gavn for andre købere, fordi vi har spurgt ind til alle de her tilvalg,” uddyber Kim, inden Lise konkluderer: ”Bonava har lyttet rigtigt meget til vores ønsker og behov.”

Kim fortæller begejstret om en episode tidligt i byggeprocessen vedrørende et stort vestvendt vindue i stuen. Vinduets placering resulterede i, at hele eftermiddag- og aftensolen ville stå og bage ind, hvilket parret ønskede at løse med f.eks. en markise, men dette var desværre ikke muligt. I stedet fik Bonava arrangeret en aften i en butik, som havde specialiseret sig i gardiner og persienner, og sammen fandt parret en optimal løsning.

Kim kigger smilende på Lise: ”Det er jo lige præcis sådan noget, forbrugerne har brug for. Vi vidste jo ikke, at der lå sådan en butik.” Lise nikker og tilføjer: ”Vi kender jo alle de almindelige gardinforretninger, men vi havde aldrig hørt om dem her før. Det var en super fed forretning, der lyttede til vores ønsker.”

God kommunikation under processen

Både Kim og Lise føler sig inkluderet i byggeprojektet og roser Bonava for deres evne til at informere køberne: ”Bonava har jo introduceret Borigo. Det er et online fælleskab, hvor alle beboere kan tilmelde sig,” uddyber Kim og fortsætter, ”her kan vi hente alle oplysninger, og der er allerede nogen, der er begyndt at skrive derinde, så vi snakker også med naboerne online.”

Kim og Lise skal til åben byggeplads her i august, noget som Bonava løbende arrangerer. ”Bonava prøver hele tiden på at involvere folk og få køberne ud, så de kan se byggeriets udvikling,” fortæller en tydeligt tilfreds Kim. Parret er da også hyppige gæster på byggepladsen, hvor håndværkerne altid hilser pænt på dem, og spørger om de har fået styr på alle tilvalgene.

”Jeg kender ikke byggebranchen i den forstand, men jeg synes faktisk, at der virker til at være styr på byggeriet. Der er ingen byggerod. En til to gange om ugen går vi ture derude, netop fordi det er et godt sted at gå tur med hunden, og vi bor jo så tæt på,” fortæller en glad Kim og slutter, ”det er super trygt som kunde, at der er tjek på sagerne.”

Da parret bliver spurgt, om de kan anbefale Bonava, er de ikke i tvivl: ”Ja, det gør vi hver gang, vi snakker med nogen”, siger de i kor, mens Lise griner og uddyber: ”Så siger vi, at Bonava stadig har nummer 65 til salg.”

Læs også Kim og Lises historie i Frederiksborg Amts Avis d. 30 december 2017