Active lifestyleamusement2apartment2Architecturearrow-downPage 1Group 3arrow22arrow2arrow2attachbike2blocks2bonavapinbonavapin-in-availablebus2cafecalendar2check2close2collapse2CollapseCommon facilitiesGroup 2CloseGood SVG BlackOK SVG BlackPoor SVG BlackVery good SVG BlackVery poor SVG Blackamusement2Culture EntertainmentShapedocument2document_blankdoublearrowarrow2arrow2arrow22Eat Drinkemail2expand2external_link2Family friendlyfavourite2filter2Getting thereGreen solutionsgrocery_store2grocerystoreShapeHealthcareheart_activeHeart filled SVG Blackheart_inactiveholiday_cottage2Shapehospital2house2mypagespin_distanceicon-unit-v2like2list2Local servicesbonava logotype primarybonava logotype secondarybonava logotype_symbolMaintenance SVG BlackMap-pinminus2minus2mobile2parkNature activitiesnature_trails2Neighbourhood storyclose - kopiaparking2pdf2plot2plus2Group 2external_link2preschool2restaurant2row_house2schools2Schoolssearch2semi_detached2settings2Shoppinglocal_services2Social lifestyleSpecial featuregymtapTools SVG BlackGroup 2tube2user2

Om papirarbejdet

Nybyggere med snuden i papirarbejdet

Efter vi faldt for projektet, skulle vi finde ud af, hvilken hustype der faldt mest i vores smag og passede bedst til vores behov. Vi endte med at vælge hustype C, fordi størrelsen og plantegningen bedst matchede os og vores fremtid. Da vi var nået så langt, startede alt papirarbejdet, og selvom det måske kan virke tungt, så gik vi ind til det med stor begejstring. For en del papirer skulle på plads, så vi kunne slå til med det samme, når salget startede den 26. maj 2019. Det var et must at være godkendt til den type rækkehus, som vi havde udset os, så det gik vi i gang med.

Første møde med banken

I vinteren 2019 havde vi det første møde med vores bankrådgiver, hvor vi fremlagde vores ønske om – dengang at gå videre med Filmhusene – som efterfølgende ændrede sig til Hangarhusene. Banken tog et kig på Bonava’s materiale omkring husene og estimerede, hvordan vores situation ville være. Det så heldigvis lovende ud.

Tommel op fra banken og lån

Bankprocessen som nybyggere er en del anderledes, end hvis man køber et ”færdigt/ældre” hus. Ved underskrivelsen på købskontrakten skulle vi være godkendt til at låne husets fastsatte pris, på trods af at lånet først skal optages ved indflytning i december 2020, da betalingen først finder sted der. Det betyder egentlig, at vi kun kan spå om, hvilken rente der vil være til den tid, og hvordan markedet vil udvikle sig. Vi ved reelt heller ikke, hvilken ejendomsskat vi kan forvente. Så det var lidt nervepirrende at sidde midt i en masse usikkerhed, samtidig med at vi var sikre på, at vi gerne ville have vores Hangarhus. Der er bare en del flere risici at tage med i beregningen, når man vælger at købe et projektsalg, 1,5 år før betalingen finder sted. Men heldigvis fik vi god vejledning, og vi mener, at de risici er det værd, især holdt op imod alle de fordele der er ved et nybygget hjem.

Så kom dagen med salgsstart

Da vi fik datoen for salgsstarten på Hangarhusene, begyndte den reelle godkendelsesproces. Vores bank, Nykredit, tog direkte fat i Bonava for at indhente al nødvendigt materiale, og så fik vi endelig det lysende grønne “GO” fra banken.

Den 26. maj kom salgsdagen, og vi havde set os varme på ét bestemt hus. Derfor valgte vi at komme til arrangementet i god tid, og med god tid mener vi et par timer inden, åbent hus officielt skulle starte. Det var vi ikke alene om, så selvom vi følte os lidt pressede – hvad nu hvis andre havde udset sig det samme hus? – så faldt vi faktisk i god snak og endte jo med at tale med nogle kommende naboer.

Salget startede, og vi kunne efter den velinvesterede ventetid reservere det hus, vi havde valgt. Det var en kæmpe lettelse, men læsebrillerne skulle ikke pakkes helt væk endnu, for vi fik en stak materiale med hjem, som vi selvfølgelig også skulle orientere os i.

siteassets/_campaigns/fra-valby-til-varlose/valby-vaerlose-salgsstart-2366x1574.jpg
siteassets/_campaigns/fra-valby-til-varlose/valby-vaerlose-salgsstart-grund-2366x1574.jpg

Slutspurten

Allerede dagen efter, den 27. maj, fik vi en mail fra Bonava med et link til, hvor vi kunne skrive under på købskontrakten igennem deres digitale system “Penneo”. Det skulle ske indenfor 6 dage. Vi modtog selvfølgelig også oplysninger om, hvor vi skulle indbetale udbetalingen, og vi fik en advokat til at læse materialet igennem for at sikre, at vi er stillet bedst muligt. Herefter skrev vi endeligt under. Og langt om længe var det slut for nu med papirnusseriet.

Det var en kæmpe milepæl i processen, da underskriften lettede al usikkerhed og bekymringen om, hvorvidt vi nu fik det hus, vi ønskede os. Da salgsdatoen blev offentliggjort, var processen intens, hurtigt og ekstrem nervepirrende. Men vi kom jo godt igennem, og vi var heldigvis ikke helt alene om det.

Så nu har vi købt et hus, som vi flytter ind i december 2020!