For at få den bedste oplevelse anbefaler vi at du benytter en anden webbrowser

Indretning af køkken-alrum

Åbent køkken alrum i de nybyggede ejerlejligheder i Køge

Tips til indretning af køkken-alrum

Køkken-alrummet er efterhånden blevet normen i danske hjem – og med god grund. For køkken-alrummet er i mange familier hjemmets sociale centrum, hvor store og små samles om madlavning, måltider og magelige stunder. Netop derfor er det vigtigt, at rammerne er hjemlige og indbydende.

Læs med nedenfor hvor vi giver dig inspiration til indretning af dit køkken-alrum.

Leg med lyset

Lys er en stor del af din indretning – især i køkken-alrummet, hvor lyset både har en funktionel og stemningsmæssig effekt. Her skal du både tænke på arbejdslyset ved køkkenmodulerne, orienteringslyset og den hyggelige belysning, som giver ro og harmoni i rummet.

Især arbejdslyset er alfa og omega i køkken-alrummet. Sørg derfor for at placere lyset på undersiden af overskabene, så du ikke skygger for dig selv, når du tilbereder råvarer.

Har du ikke overskabe i køkkenarealet, kan du alternativt hænge loftslamper over køkkenelementerne. Her er det selvfølgelig vigtigt, at lamperne hænger i en højde og en placering, som giver optimalt arbejdslys.

Læs også vores tips til indretning med indendørs lyskæder, hvis du vil have mere inspiration til leg med lys.

Skab balance i farverne med kontrast og modspil

I moderne køkken-alrum vil køkkenelementer, gulv og vægge ofte været præget af lyse farver – en egenskab, som bidrager til både liv og lys i rummet. Mange finder det dog lidt goldt og koldt, hvis de lyser farver bliver for dominerende.

Hvis du deler den mening, kan du med fordel tænke farvekontraster ind i din indretning – for eksempel ved at indrette med mørke spisemøbler. Hvis kontrasten så bliver for skarp, kan du afbalancere farverne med grønne planter, farvede lamper og brugskunst.

Ofte kan mere kulørfyldt interiør og indretning skabe modspil til den mere underspillede og minimalistiske arkitektur og på den måde skabe kontrast i dit hjem.

Det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser. Tænk på dit køkken-alrum som et hvidt lærred, der med farver og fantasi kan få sit helt unikke udtryk.
– og du er kunstneren.

Velur-polstrede spisestuestole i et lyst køkken i Kystengen

Billedet er fra prøveboligen i Kystengen, Køge.

Grønne velur stole i køkkenalrummet i Vedbæk Park

Tænk akustik ind i din indretning

Køkken-alrummet vil ofte være et af hjemmets større rum, ligesom overfladerne typisk vil være domineret af hårde materialer. Kombinér det med de mange mennesker, som rummet er skabt til, og du har en cocktail af dårlig akustik.

Du kan derfor med fordel have akustikken med i ligningen, når du indretter dit køkken-alrum – for eksempel ved at indrette med tæpper, gardiner, polstrede møbler og andre bløde møbler og materialer. Du kan også overveje at investere i lydabsorberende malerier til lokalet, men almindelige malerier vil også kunne gøre tricket.

Der skal med andre ord ikke de store strukturmæssige ændringer til for at give en behagelig akustik i dit køkken-alrum – almindeligt interiør vil ofte være rigeligt. På den måde får du også rig mulighed for at sætte dit helt eget personlige præg på rummet og dermed slå to fluer med ét smæk.

Lyst og rummeligt køkken-alrum i Hangarhusene

Billedet er fra prøveboligen i Hangarhusene.

Moderne og hvidt køkkenalrum i Vedbæk

Billedet er fra prøveboligen i Vedbæk Park Øst.

Vælg de rette materialer

Materialerne i dit køkken-alrummet er måske rummets vigtigste fundament. De vil nemlig både have indflydelse på akustikken, det visuelle udtryk og ikke mindst det praktiske. Beton, natursten og træ ser ganske vist flotte ud, men de er ikke altid praktiske i et rum, som hver dag bliver udsat for vand og farvende fødevarer som rødbeder, rødkål og rødvin.

Hvis du vil bruge mindre af din tid på rengøring og vedligeholdelse, kan det være en god idé at vælge vedligeholdelsesvenlige materialer som linoleum, laminat, stål og klinker.

En af dine fordele ved at købe nybyg er, at du selv kan være med til at bestemme materialerne. Og jo tidligere i byggeprocessen du køber, desto flere muligheder får du for at sætte dit personlige præg på din nybyggede bolig gennem vores design- og tilvalgsprogrammer.

Vil du have mere inspiration?

Her finder du et lille udvalg af sider og magasiner, hvor du kan få mere inspiration til indretning af dit køkken-alrum – og bare indretning generelt.

Få mere inspiration til din indretning