Skønt 2-plans rækkehus beliggende i historiske omgivelser
Når du åbner døren fra dit nye enderækkehus, er det første du ser områdets enestående natur. Her er der rig mulighed for mange udflugter og oplevelser i militærets historiske bygninger.
I dette hjem er der ekstra plads til udfoldelse, afslapning og samvær. Kvadratmeterne er fordelt på to plan. Stueetagen er indrettet med et bryggers, gæstetoilet og et stort køkken-alrum. Køkkenet er i lyse hvide elementer og med en køkkenø der vender ud mod stuen, så kokken kan være med i samtalen, mens resten af familien slapper af i stuen eller laver lektier ved spisebordet. På førstesalen ligger husets fire soveværelser og lyse badeværelse. Soveværelserne er nemme at indrette og har god plads til seng, opbevaring og kreative løsninger. Badeværelset har en dejlig stor bruseniche og hvide elementer, der gør badeværelset tidløst. Hjemmet er energivenligt og bærer svanemærket, så du er med til at passe på miljøet. Det betyder også at energiforbruget er i bund og indeklimaet i top.
Private og fælles områder
Det er nemt at finde p-plads tæt på hjemmet, så du ikke behøver gå langt med dine indkøbsposer. Dine gæster kan parkere i de forskellige parkeringslommer, der er at finde flere steder i nabolaget. Til rækkehuset får du både en for – og baghave. Baghaven er vestvendt, så aftensolen i sommerhalvåret kan nydes på den flisebelagte terrasse.
Nærmiljøet
Hangarhusene bliver en del af et aktivt og socialt nærmiljø, hvor beboerne i høj grad selv er medbestemmende. Det er en nyere bydel, og på Flyvestationen blomstrer nabolag frem i de kommende år. Heldigvis er området allerede forsynet med de ting, som får hverdagen til at hænge sammen: daginstitutioner, indkøbsmuligheder, skole og transport. Du er kun få minutter fra Rema 1000 i Jonstrup, og der er otte minutter til S-toget i Værløse. Naturen på Flyvestationen er helt unik, og udendørs oplevelser venter også ved Søndersø og ikke mindst i Hareskoven. Du finder det hele lige i nærheden.