For at få den bedste oplevelse anbefaler vi at du benytter en anden webbrowser

Svanemærket byggeri

I Bonava har vi i flere år opført svanemærket byggeri. Med det prisvindende byggeri Krøyers Plads blev vi også den første boligudvikler i Danmark til at opføre svanemærkede lejligheder. Men hvad betyder det egentlig at bygge svanemærket – og hvad er et svanemærket byggeri i det hele taget?

Certificeringen Svanemærket

Svanemærket er det officielle miljømærke i Norden. Målet med mærket er at mindske miljøbelastning og forbrug – til gavn for mennesker og miljø.

Produkter, der bærer Svanemærket, lever således op til en række strenge krav til energiforbrug, produktion og anvendelse af materialer samt bortskaffelse af affald. Produkterne skal med andre ord være bæredygtige i hele deres livscyklus.

Det samme gør sig gældende for Svanemærket byggeri. For at man som boligudvikler kan få certificeringen Svanemærket, er der derfor en del skrappe krav, man skal leve op til. Dette gælder blandt andet krav til udvælgelse af materialer, byggeprocessen, brugsfasen samt affaldsfasen.

Kravene er stillet af Svanemærket selv og er funderet i en tilgang til byggeriets livscyklus, hvor der tænkes i cirkulære kredsløb – hvilket betyder, at man tænker længere frem end blot selve byggeprocessen.

Det betyder f.eks., at forskellige tiltag vil have en positiv effekt flere steder i byggeriets livscyklus end blot under byggeprocessen, og at man f.eks. ikke flytter eventuelt negative miljøeffekter til et andet sted i byggeriets livscyklus.

Men hvad kategoriserer så et svanemærket byggeri?

Et svanemærket byggeri er et byggeri, hvor der er blevet stillet særlige krav til opførelsen af byggeriet under hele processen. Det omfatter krav til alt fra maling og fugemasser til isolering og gulve.

Derudover kræver Svanemærket, at der bliver ført logbog over, hvilke materialer og kemikalier der bliver anvendt i byggeriet. På den måde er det nemmere at skabe overblik over, hvilke materialer der bliver brugt, og hvor disse er anvendt henne. Det sikrer, at materialerne senere kan genanvendes, hvis det bliver nødvendigt.

Udover at mange af materialerne er genanvendelige, så bliver levetiden af et svanemærket byggeri også længere, da Svanemærkets særlige krav sikrer, at kvaliteten af materialerne er i orden.

Byggerier, der bærer Svanemærket, er med andre ord opført med omtanke for produktionen og anvendelsen af materialer – men også for fremtiden.

Svanemærket byggeri skåner dig og din familie

Med et øget fokus på både miljø og personlig sundhed bliver efterspørgslen efter bæredygtigt byggeri større og større – og byggebranchen må følge trop. Som vores administrerende direktør Kristina Olsen udtaler i et interview med Ecolabel, som har ansvaret for Svanemærket:

“Bæredygtigt byggeri i dag ligger blandt de væsentligste faktorer, når kunder ser efter ny bolig. Der er klart sket en bevægelse. De første svanemærkede boliger var mere nice to have end need to have. Nu er der nogen, der køber hos os – alene fordi vi bygger svanemærket.”

Og vi forstår godt, at vores kunder stiller krav til os. Vi bygger nemlig ikke bare boliger i Bonava – vi bygger hjem. Og et hjem skal om nogen steder skaber de optimale rammer for tryghed, sundhed og velvære.

Det er lige netop det, et svanemærket hjem gør. For når du flytter ind i et svanemærket hjem, er du garanteret, at:

  • der ikke er sundhedsskadelige stoffer i byggematerialer og kemiske produkter
  • der ikke er kræftfremkaldende i de materialer, der skaber de fysiske rammer for din hverdag
  • i dit hjem ikke er stoffer, der skader forplantningsevnen, eller er til fare under graviditeten
  • ventilation, isolation og fugtsikring sikrer et optimalt indeklima
  • dagslyset udnyttes optimalt ved hensigtsmæssig placering af vinduer

Du skåner altså ikke kun miljøet ved at flytte ind i et svanemærket byggeri – men også dig og din familie.

Bonava og svanemærket byggeri

Byggebranchen står i europæisk kontekst for 40 % af det samlede energiforbrug, ligesom 40 % af materialeforbruget, og op til 35 % af de mest anseelige miljøskader kommer fra byggebranchen. I dansk kontekst står branchen ligeledes for 30 % af den samlede affaldsmængde.

Dermed er branchen en af de absolut mest miljøbelastende af slagsen.

Af samme grund har vi som boligudviklere et stort ansvar for at bidrage til en bæredygtig fremtid. Vi gør derfor en aktiv indsats for at mindske vores aftryk på miljøet i Bonava.

Når Bonava opfører et svanemærket byggeri, lever vi således op til de krav som Svanemærket stiller. Det betyder at alt fra maling og fugemasser til isolering er blevet gennemgået med Svanemærket og derfor ikke indeholder visse tvivlsomme kemikalier eller stoffer.

Når du køber en bolig, som er opført svanemærket, får du et hjem, hvor byggeprocessen har været under skarpt opsyn, og alle byggeriets faser har levet op til Svanemærkets kriterier for et svanemærket byggeri og en grønnere fremtid.

Herunder kan du se nogle eksempler på vores svanemærkede byggerier.