Stor endebolig og eftermiddagssol på terrassen
Velkommen til dit svanemærkede hjem med hjerterum og dejligt åben indretning. Slå benene op og nyd udsigten over nabolaget fra sofaen i dette hjem med to terrasser, tagterrasse og stort køkken/alrum.
Dette er en stor boligtype B i tre etager på 160 kvm, som giver plads til familien med hele fire soveværelser. Du kan blandt andet glæde dig til et ekstra godt lysindfald gennem gavlvinduet ved trappen, et stort køkken og et åbent stueplan med udsigt over fredskoven i nabolaget.
Entré
Du træder ind i en praktisk entré med flisebelagt gulv. I entréen er der indrettet en væg af skydelåger, hvor vaskesøjlen står gemt. En praktisk detalje, der bidrager til at holde den nordiske stil med rene linjer.
Køkken
I dette hjem har du et stort køkken fra Svane Køkken med plads til at eksperimentere med madlavningen for dine gæster. Køkkenet er indrettet i med energivenlige hårde hvidevarer fra Siemens. Fra køkkenet har du skydedør ud til forhaven, så du kan åbne køkkenet endnu mere op.
Stue
Stuen ligger i åben forlængelse af køkkenet. Stuen er hjemmets hjerterum og dets kvadratiske form gør det nemt at indrette, som du har lyst til. Nyd det dejlige lysindfald, mens børnene leger på gulvet.I hele hjemmet reguleres varmen via gulvvarme for at give et godt indeklima.
Badeværelse
I stueetagen har du et gæstetoilet i lyst, skandinavisk design. På første og anden sal har du et dejligt badeværelse med bruseniche, som er indrettet i samme stil. Alle armaturer i boligen er vandbesparende til glæde for miljøet og privatøkonomien.
Værelser
På første sal finder du soveafdelingen med tre soveværelser. I flere af værelserne har du fransk altan, så du får endnu mere ud af dagslyset.
Master bedroom
På anden og øverste etage kan du indrette dit eget master bedroom med walk-in-closet. Her har du også dit eget badeværelse samt udgang til en cirka 20 kvm stor tagterrasse, hvor der er plads til fordybelse.
Terrasse
Fra stuen kan du åbne op ud til den vestvendte terrasse og have, hvor du kan skabe en ekstra stue udendørs i sommermånederne. Haven er omkranset af et træværk og en bøgehæk, der skaber privatliv i haven.
Materialer og interiør
Hjemmets svanemærkning sikrer dig et lavt energiforbrug, og et godt indeklima for dig og din familie. Alle materialer er nøje udvalgt, og alle hårde hvidevarer er af energimærkning A. Du har desuden et depotrum under trappen til opbevaring samt et skur i forhaven.