lLukket have og tre soveværelser
Dette hjem byder på 120 kvm livskvalitet og hygge i smukke omgivelser. Slå benene op og nyd eftermiddagskaffen på terrassen efter en løbetur langs Øresund.
Velkommen hjem til dette nybyggede hjem, der kræver minimal vedligeholdelse, så du kan fokusere på de ting, der gør dig glad. Rækkehuset er godt beliggende ud til fredskoven og byder på tre skønne soveværelser, et kvalitetskøkken og et rummeligt badeværelse. Vedbæk Park Vest danner rammen om en aktiv og familievenlig hverdag, med masser af lys og luft fra det eftertragtede nabolag.
Lukket vestvendt have og attraktivt lokalsamfund
Når I overtager nøglerne til jeres nye, svanemærkede hjem på Helgas Høj, bliver I samtidig en del af et dejligt og familievenligt nabolag, hvor naturen og havet er faste bestanddele af hverdagen.
Med en dejlig udsigt til de høje træer, der deler Vedbæk Park i Vest og Øst, er dette rækkehus i to plan en fantastisk scene til jeres hverdagsliv. Jeres hjem er lyst, indbydende og ikke mindst både svanemærket og holdbart, så I roligt kan flytte ind, uanset hvilken etape i livet, I er nået til. Her er god plads, uanset om jeres familie har vokseværk, eller børnene selv er nået til at stifte familie. I stueplan bydes I velkommen af en lys entré med vaskefaciliteter, der elegant er gemt af vejen. Køkkenet har funktionelle, mørke elementer fra Svane Køkkenet, og uanset om køkkenhjælperne er jeres børn eller børnebørn, vil I sætte pris på, at chokoladekagen bager færdig i ovnen trygt over barnehøjde. Så kan I slappe af i de bløde møbler i det lyse opholdsmiljø, mens duften af bagværk breder sig i hjemmet. Et gæstetoilet afrunder stueplan, og overfor finder I halvsvingstrappen til første sal, der rummer hjemmets tidløse badeværelse og tre gode soveværelser til store og små.
Private og fælles områder
Lokalmiljøet omkring Vedbæk Park danner ramme om et fantastisk nabolag, der er defineret af naturskønne, grønne arealer og aktivitetsområder for hele familien. Den lukkede, vestvendte have er perfekt til private stunder, hvor familien kan samles. Når højsommerens eftermiddagssol tager pusten fra jer, kan I søge tilflugt under haveparasollen og bevæbne jer med alt fra sodavandsis og sudoku til tegneserier og tykke romaner. Og mon ikke et glas kølig rosé til madlavningen kan komme på tale.
Entré
Du træder ind i en skøn entré med et flot lysindfald. Her fornemmer du straks hjemmets hyggelige rammer, og man føler sig hurtigt hjemme. Glæd dig til at bo i et hjem, der er gennemtænkt til dine behov.
Køkken/alrum
Hjemmet har et lyst køkken fra Svane Køkken med god køkkenbordplads til at bage surdejsbrød og eksperimentere med nye krydderurter. I forlængelse af køkkenet er der fin plads til at indrette en dejlig spiseplads, hvor du kan samle vennerne til en hyggelig aften.
Nærmiljøet
Stemningen i byen er helt sin egen, og på havnen kan I nyde fangsten fra kutterne, som hver dag lander frisk fisk fra Øresund. Når I stiger på cyklen og drager mod indlandet på afslappende weekendture, kommer I til at nyde godt af den nordsjællandske idyl, som tæller både storslået natur og prægtige kulturlandskaber med bløde kornmarker samt bugnende frugtplantager. Da vil I forstå, hvorfor Struensee og Caroline Mathilde drog afsted til de kongelige lystejendomme og nød Vedbæks romantiske omgivelser.
Stue
Den lyse stue giver mulighed for gode indretningsløsninger, så du kan nemt skabe en hyggelig sofakrog, hvor du sammen med dine kære, kan se en god film på en gråvejrsdag. Rummet har et flot lysindfald fra store vinduespartier og er flot indrettet med fine trægulve
Gæstetoilet og badeværelse
Både gæstetoilettet og badeværelset er centralt beliggende på hver etage. Gæstetoilettet i stueetagen byder på et lysegråt flisegulv samt vandbesparende armaturer fra Hans Grohe. De gode materialer går igen i badeværelset på førstesalen, hvor du også har en flisebeklædt bruseniche.
Soveværelser
I dit nye hjem finder du tre skønne soveværelser med et flot lysindfald fra de store vinduer. I alle værelser, kan du vælge at tilkøbe garderobeskabe til tøj og sko efter eget ønske. En praktisk detalje i hverdagen. I to af værelserne har du en franskaltan, så du kan åbne op og invitere nabolagets lys og luft indenfor.
Terrasse og have
Hjemmets store vestvendte terrasse fungerer som en forlængelse af hjemmet i sommerhalvåret. Her er der god plads til at skabe en oase med fine lanterner og havemøbler, hvor familien kan samles.
Faciliteter
I hele hjemmet reguleres varmen via gulvvarme for at give et godt indeklima. I entréen finder du et walk-in-bryggers, der er indrettet med en integreret vaskesøjle i højest mulig energiklasse. Det er derfor nemt for dig at vaske og tørre badetøjet efter en aftendukkert i Øresund.