Active lifestyleamusement2 Architecturearrow-downPage 1Group 3arrow2arrow22arrow2arrow2attachbike2blocks2blocks2 bonavapin-in-available Created with Sketch. bonavapin Created with Sketch.  bus2cafecalendar2 check2 close2 Collapsecollapse2Common facilitiesGroup 2CloseGood SVG BlackOK SVG BlackPoor SVG BlackVery good SVG BlackVery poor SVG Blackamusement2Culture EntertainmentShapedelete2Completely refurbished kitchen SVG Blackdocument2document_blankdoublearrowarrow2arrow2arrow22Eat DrinkShapeemail2expand2 Facebook Family friendlyfavourite2filter2floorplan2 Getting thereGreen solutionsgrocery_store2grocerystoreShapeHealthcareheart_activeHeart filled SVG Blackheart_inactive holiday_cottage2Shapehospital2house2mypagespin_distanceicon-unit-v2 Instagram like2 LinkedIn list2Local servicesbonava logotype primary bonava logotype primary bonava logotype secondarybonava logotype_symbolMaintenance SVG BlackMap-pin minus2minus2mobile2parkNature activitiesnature_trails2Neighbourhood story close - kopia Created with Sketch. parking2pdf2 pin2play2plot2Group 2plus2external_link2 restaurant2row_house2preschool2Schoolssearch2semi_detached2settings2Shoppinglocal_services2ShowingSocial lifestyle Special featuregymtap Tools SVG BlackGroup 2tube2user2video2 Tools SVG Blackcalendar2

Lykken er et godt nabolag

21.03.2017, 10.53

”Lykke er en vandpyt eller en storebror, når der er tæv i luften”, sang den folkekære duo Preben Kaas og Jørgen Ryg i 60erne i deres evergreen om danskerlykke blandt husene. Lykke er at gå med Ingelise i aftenvinden. Lykke er selv at sætte en lampe op – og den virker. Lykke er at give de grønne planter vand. Lykke er at tage en porter med Johansen.

Nu har ejendomsudvikleren Bonava udarbejdet et nordeuropæisk lykkeindeks for boligområder. Det er baseret på svar fra 8.000 mennesker i blandt andet Norge, Danmark, Sverige og Tyskland. Bonava, der bygger boliger og skaber nabolag i Skandinavien og Nordeuropa, har via analysefirmaet Cliente spurgt befolkningen otte steder, hvad de forbinder med lykke i et godt kvarter.

Den gode nyhed er, at langt hovedparten af de adspurgte i alle lande er glade for deres nabolag. Der er dog variationer, og skønt danskerne i flere omgange er kåret til verdens lykkeligste folkefærd, er det tilsyneladende svenskerne, der er mest glade for deres nabolag. Dér kan vi åbenbart endnu ikke være med – vi ligger i det pæne lykke-midterfelt, omend foran blandt andet Letland og befolkningen i Sankt Petersborg.

”Vi er ikke verdensmestre i nabolagslykke, men er alligevel godt tilfredse med vores boligområder”, siger Kristina Olsen, marketing- og kommunikationsdirektør i Bonava.

For Norges vedkommende viser undersøgelsen, at tryghed er det vigtigste element, når beboere skal forklare, hvad der gør dem glade for deres kvarter. Det er især vigtigt for kvinder og for den ældre del af befolkningen. Spørgeundersøgelsen viser samtidig, at mangfoldighed i beboersammensætningen er vigtig. Jo ældre folk er, jo mere sætter de pris på, at nabolaget rummer mennesker i alle livsfaser.

”Undersøgelsen afdækker vigtige forskelle mellem generationer, men også helt overordnede menneskelige behov. Vi kan bruge den viden, der nu er samlet, til at skabe endnu bedre nabolag”, siger Kristina Olsen.

Den internationale undersøgelse fra Bonava viser pudsige forskelle i, hvad folk forbinder med et lykkebringende nabolag. Tyskerne og letterne er eksempelvis Nordeuropas mest dedikerede, når det gælder at deles om værktøjet og låne cykler ud til naboerne. Ikke nær så mange svenskere – eller for den sags skyld danskerne – forbinder den slags hjælpsomhed mellem husene med ideel lykke.

Dorte Andersen
Kommunikationschef