Senest opdateret 16-08-2026
Spørgsmål: Hvilken type hændelse er der tale om?
Svar: Bonava er en del af en gruppe på 15 virksomheder og organisationer, der er berørt af et ulovligt cyberangreb. I forbindelse med hændelsen har uvedkommende haft adgang til en begrænset del af vores kunde- og reklamationssystem. Vores undersøgelse af sagen viser, at personoplysninger relateret til vores kunder er berørt af hændelsen.
Spørgsmål: Hvornår skete hændelsen?
Svar: Bonava blev mandag den 27. juli informeret af svensk politi om et muligt databrud. Vi iværksatte straks en undersøgelse sammen med eksterne cybersikkerhedseksperter for at afklare omfanget, og identificere hvordan adgangen til systemet var sket.
Vi har efterfølgende styrket sikkerheden i kunde- og reklamationssystemet, og implementeret yderligere tekniske foranstaltninger for at sikre, at denne type af databrud ikke er mulig i fremtiden.
Spørgsmål: Hvilken type personoplysninger er berørt af hændelsen?
Svar: Vores undersøgelse er nu afsluttet og viser, at følgende kategorier af personoplysninger - i det omfang vi har modtaget disse oplysninger fra vores kunder - er blevet berørt af hændelsen: navn, adresse, kontaktoplysninger, køn, beskæftigelse (meget få tilfælde), fødselsdato (meget få tilfælde), personnummer (meget få tilfælde), kontaktpræferencer, salgsstatus, civilstand (meget få tilfælde) og boligønsker. Derudover er oplysninger relateret til reklamationssager omfattet.
Undersøgelsen har ikke fundet tegn på, at andre personoplysninger eller dokumenter er berørt.
Spørgsmål: Er de relevante myndigheder blevet informeret om databruddet
Svar: Ja. Hændelsen er indberettet til Datatilsynet, og der er indgivet en politianmeldelse i Sverige.
Spørgsmål: Hvad skal jeg gøre for at beskytte mine personoplysninger?
Svar: Vi anbefaler, at du er ekstra opmærksom på uventede e-mails, telefonopkald eller beskeder, hvor du bliver bedt om at dele personlige eller følsomme oplysninger. Vær særligt opmærksom på henvendelser, der virker usædvanlige eller beder dig svare hurtigt.
For at reducere risikoen for phishing, svindel eller identitetstyveri opfordrer vi dig til at holde øje med dine konti. Hvis du har mistanke om, at dine personoplysninger er blevet misbrugt, kan du kontakte relevante myndigheder for vejledning og støtte.
Spørgsmål: Hvordan kan jeg som kunde have tillid til, at Bonava beskytter mine personoplysninger?
Svar: Vi ser meget alvorligt på denne hændelse. Sammen med eksterne cybereksperter har vi gennemført en grundig undersøgelse og identificeret, hvordan adgangen til systemet er sket.
Vi har efterfølgende styrket sikkerheden i vores kunde- og reklamationssystem, og implementeret yderligere tekniske foranstaltninger for at sikre, at denne type af databrud ikke er mulig i fremtiden.
Spørgsmål: Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Svar: Vi opdaterer denne side, hvis der kommer ny information. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på information_dk@bonava.com. Vi besvarer henvendelser så hurtigt, som muligt.