Arkitekten fortæller om skabelsen af Egehusene

Bonava arkitekt

Arkitekten fortæller om skabelsen af Egehusene

Stadionkvarteret, hvor de nye boliger i Glostrup skal bygges, er kendetegnet af harmonien mellem by og natur. Derfor har det været vigtigt for arkitekten bag projektet at de nye hjem, Egehusene, balancerede i den kontrast. Kasper Danielsen, MAA og CEO hos Danielsen Architecture, fortæller om skabelsen af Egehusene.

Da vi begyndte at udvikle og tegne Egehusene var det særligt vigtigt for os, at vi udnyttede den rekreative ramme som er i nabolaget. Derfor var det essentielt at Egeparken blev tænkt ind i den kreative proces, og at boligerne blev skabt med naturlig tilknytning til naturen. Det har vi gjort ved at lave fire punkthuse, der ligger frit i det grønne parkrum.

Arkitekturens bidrag til udendørs arealer

Det særlige ved Egehusene er, at de er bygget som punkthuse. Det gør, at boligerne er fortættede, hvilket giver en enorm luftighed i projektet og skaber nogle dejlige udendørsmiljøer. Det gør projektet til noget helt specielt i forhold til for eksempel rækkehuse eller karreer. Jeg synes også, at det er lykkedes os at skabe nogle hjem, der er klare, enkle og let aflæselige. 

Det er lykkedes os at skabe nogle hjem, der er klare, enkle og let aflæselige.

Kasper Danielsen

MAA og CEO hos Danielsen Architecture

Vi skal skabe nogle hjem, der er gode og rare at leve i

I forhold til det enkle hjem har vi lagt meget vægt på det naturlige lys, som falder ind i boligen fra to verdenshjørner. På den måde får hjemmet et interessant yderrum omkring sig, som man kan nyde både fra sin altan og sine opholdsrum. Vi er også meget optaget af hvilke mennesker, der kommer til at bo i boligerne, og vi prøver at sætte os ind i de behov, de måtte have. Vi skal skabe nogle hjem, der er gode og rare at leve i. På den måde tegner vi udefra og ind, i forhold til den landskabelige og bymæssige sammenhæng omkring projektet, men også med hensyn til hvordan hjemmet opleves indefra og ud.  

Nordisk funktionalisme

Vi er inspireret af nordisk funktionalisme, som afspejler sig i Egehusenes karakter. Vi har skabt nogle hjem, der på den ene side har en høj funktionalitet, som gør det bliver et dejligt sted at bo. Samtidig er der en fin kontakt til nabolaget, hvor den omkringliggende natur spiller godt sammen med boligerne. Jeg er stolt af at samspillet er så godt, for enkelheden i boligernes udtryk passer rigtig godt til omgivelserne.