Active lifestyleamusement2apartment2Architecturearrow-downPage 1Group 3arrow22arrow2arrow2attachbike2blocks2bonavapinbonavapin-in-availablebus2cafecalendar2check2close2collapse2CollapseCommon facilitiesGroup 2CloseGood SVG BlackOK SVG BlackPoor SVG BlackVery good SVG BlackVery poor SVG Blackamusement2Culture EntertainmentShapedocument2document_blankdoublearrowarrow2arrow2arrow22Eat Drinkemail2expand2external_link2Family friendlyfavourite2filter2Getting thereGreen solutionsgrocery_store2grocerystoreShapeHealthcareheart_activeHeart filled SVG Blackheart_inactiveholiday_cottage2Shapehospital2house2mypagespin_distanceicon-unit-v2like2list2Local servicesbonava logotype primarybonava logotype secondarybonava logotype_symbolMaintenance SVG BlackMap-pinminus2minus2mobile2parkNature activitiesnature_trails2Neighbourhood storyclose - kopiaparking2pdf2plot2plus2Group 2external_link2preschool2restaurant2row_house2schools2Schoolssearch2semi_detached2settings2Shoppinglocal_services2Social lifestyleSpecial featuregymtapTools SVG BlackGroup 2tube2user2

Velkommen til

Vi er nye-nybyggere hos Bonava og vil gerne dele vores erfaringer, overvejelser og rejse som nybyggere med dig. Inden vi går i gang, vil vi dog pointere, at vi ikke bliver betalt for at skrive for dem, men blot synes projektet lyder spændende for både os og andre interesserede nybyggere og derfor gerne vil deltage. Vi kunne nemlig godt selv have brugt andres historie til inspiration.

Hvem er vi?

Først vil vi gerne præsentere os selv. Vi er et par i slutningen af 20’erne, som bor i en 2-værelses andelslejlighed i Valby, København.

Vi elsker vores andelslejlighed inde i byen, hvor der er pulserende, anonymt, livligt og tæt på det meste. Dog bliver vores trang til at komme tættere på natur, vand og flotte omgivelser større. Derfor passer tidshorisonten os ganske fint. Efter beslutningen om at skrive under på købskontrakten til vores kommende hus i Værløse, har vi nemlig halvandet år endnu i København til at udnytte alle de gode muligheder, vi har her.

Hvad er et hjem for os?

Et hjem for os er multifunktionelt, det skal være trygt og skabe ro, et sted hvor man kan komme hjem og helt ned i tempo, uden forventninger eller noget man skal nå. Men det skal samtidig også kunne være et samlingspunkt for sociale arrangementer med vores venner og familie, hvor der er plads til både store og små. Det skal en plantegning og indretning kunne afspejle og understøtte.

Hvordan startede det?

Som ovenstående afsnit antyder, havde vi ikke travlt med at komme ud af byen, men så os selv i hus med have i en forstad tæt på byen inden for de næste par år. Vi begyndte med at researche områder og eksisterende huse allerede for 2 år siden. Vi fik hurtigt afgrænset os til et område, men syntes ikke der var nogle eksisterende huse, der dækkede vores primære behov.
Vi fandt en ret lækker grund i Smørum og begyndte byg-selv processen, hvilket vi efter et par måneder syntes var et for stort og uoverskueligt projekt.

I efteråret 2018 faldt vi over Filmhusene, som Bonava bygger i Værløse. Boligerne var mere eller mindre færdigbygget, men muligheden for tilvalg krævede, at man kom tidligere ind i processen. Vi var til åbent hus 5-6 gange, og faldt pladask for området. Da vi som sagt ikke havde travlt med at flytte ud af byen, snakkede vi med Bonava om etape 2 af Filmhusene, så vi ville have mulighed for at personalisere huset ud fra vores behov gennem tilvalgsmuligheder. Vi gik hele vinteren med store forventninger og ventede spændt på at modtage mere materiale og information om Filmhusene etape 2.

siteassets/_campaigns/fra-valby-til-varlose/valby-til-varlose-jasmin-patrik-580x400.jpg
siteassets/_campaigns/fra-valby-til-varlose/valby-til-varlose-filmhusene-byggeplads-580x400.jpg

Da vi var skrevet op til Bonava’s nyhedsbrev, fik vi tilsendt materiale omkring Hangarhusene i Værløse, hvor plantegning, kvadratmetermål osv. indgik. Det faldt meget mere i vores smag og i spænd med vores behov. Så der skulle ikke meget betænkningstid til, før vi havde besluttet os for, hvilken planlægningsløsning og hvilket hus vi ville reservere. Vi var så fastbesluttet, at vi dukkede op flere timer før slagsstart arrangementet, og det skulle vise sig at være smart, da vi ikke var de eneste, der havde fået samme idé. 

Heldigvis løb alle med det hus, de ønskede, og vi fik mødt en af vores kommende naboer.  

Hvorfor Sydlejren på Flyvestation Værløse?

En af vores kriterier var, at det skulle være nemt at komme ind til byen både med det offentlige og i bil. Og vi vil gerne bo tæt på noget familie. Alle krav opfyldte Sydlejren på Flyvestationen, som ligger tæt på Frederikssundsvejen og -motorvejen samt Måløv station.

Da vi begyndte at fortælle vores familie om vores valg og stedet, viste det sig, at vi havde flere relationer til området, end vi troede. Et familiemedlem har fløjet som jagerpilot på Værløse Flyvestation, og flere familiemedlemmer har boet ved Søndersø. Så den historie bekræftede blot vores valg af området.

Siden vi faldt over Filmhusene i efteråret 2018, har vi jævnligt været derude og gå ture og opleve området - og der er stadigvæk masser af spots, vi mangler at udforske. Det er magisk at se området udvikle sig i forhold til årstiden, og vi er vilde med Flyvestationens version af alle fire slags!

siteassets/_campaigns/fra-valby-til-varlose/valby-til-varlose-hangarhusene-bobutik-580x400.jpg
siteassets/_campaigns/fra-valby-til-varlose/valby-til-varlose-hangarhusene-byggeplads-580x400.jpg
siteassets/_campaigns/fra-valby-til-varlose/valby-til-varlose-flyvestation-580x400.jpg