Sommerfest i Vedbæk Park Øst

Sommerfest med sang og højt humør aftenen lang

Sidst på sommeren samledes ca. 45 af beboerne i Vedbæk Park Øst til at fejre det nye nabolag med en sommerfest. Der var ikke sparet på hverken lækker spise eller den gode stemning, og når man spørger en af torveholderne om festens højdepunkt, lyder svaret: “Aftenens højdepunkt var det hele!”

  

Vedbæk Park Øst-sangen

Dog skal en særlig begivenhed fremhæves som noget af det første, og det er slagsangen, som de komponerede i fællesskab samme aften. En såkaldt “Vedbæk Park Øst-sang”, som de vil synge til alle fremtidige sammenkomster – inklusive sommerfesten der vil blive afholdt årligt efter dette års debut og kæmpe succes. Sangen følger melodien til “Det’ hammer, hammer fedt”, og deres første vers kommer her:

Vi har et rækkehus,
Vi bor i sus og dus
Ikke langt fra vandet,
men meget tæt på landet
Vi mødes midt i legen,
gerne ud’ på vejen
Ha’ en herlig weekend Vedbæk Øst

Vil du vide mere om Vedbæk Park Øst?

”Lær hinanden at kende-leg”

Hele fire vers har de skrevet om livet i Vedbæk Park Øst, og man kan kun forestille sig, hvor sjovt det må have været at stykke forskellige indspark og idéer sammen. Højt humør og gode snakke bar aftenen i særdeleshed præg af, og de ca. 30 voksne fik stablet en fabelagtig fest på benene, mens de 15 børn legede og bidrog til underholdningen. Alle aldersgrupper var repræsenteret, og de startede aftenen med en lille leg for at lære hinanden bedre at kende. Legen gik ud på, at beboerne fandt sammen to og to for at interviewe hinanden, og herefter skulle alle fremlægge, hvad de havde fundet ud af om sin nabo foran de andre. På den måde fik alle en lille intro til hinanden, og der blev åbnet op for gode indgange til snakke på kryds og tværs.

Uhm, så er der serveret

Middagen bød på alt muligt lækkert fra den eksklusive buffet fra Umami Catering. Blandt andet laks rørt med hummer og dildcreme med syltede rødløg og ærteskud, unghane i umami marinade og små kartofler vendt i smør og timian sammen med andre retter, som vækker sulten. Derudover var der selvfølgelig læskende drikke, og desserten ‘chokoladekage med hindbærmousse og knas’ gled vist også ned uden problemer.

  

Naboskab med sammenhold

Det var alt i alt en ekstremt vellykket aften, som har givet nabolaget lyst til at stable flere arrangementer på benene. Der var allerede tale om et jule-komsammen i december. Der er et stærkt sammenhold, og folk hjælper og passer på hinanden – samtidig med at de har det rigtig godt sammen. Citatet her til sidst taler næsten for sig selv:

Der var fantastisk god stemning, og det var min opfattelse, at alle (inkl. mig selv) havde en oplevelse af, at det er et virkelig dejligt kvarter med skønne naboer, vi er blevet en del af.

Emilie

Beboer i Vedbæk Park Øst