For at få den bedste oplevelse anbefaler vi at du benytter en anden webbrowser

Oles historie

En italiensk bjerglandsby i Vedbæk

For 11 måneder siden flyttede Filmkonsulent og fritidsfotograf Ole Stolberg ind i et rækkehus i Vedbæk Park Øst med sine to sønner. Snart flytter børnenes mor ind i et hus mindre end 200 meter væk i det nabolag, som Ole sammenligner med en italiensk bjerglandsby præget af pionerånd

Ole Stolberg har studeret Filmvidenskab i Bologna. Første gang han gik forbi Vedbæk Park Øst blev minderne fra Italien vagt til live.

”Jeg gik en tur rundt på stierne med min kæreste, og pludselig mindede det hele mig om en italiensk bjerglandsby med de hyggelige huse side om side og det smukke landskab, der indhegner dem. Der gik ikke lang tid, før jeg satte mit gamle hus til salg og købte rækkehuset her.”

Ole har boet i sit rækkehus i Vedbæk i 11 måneder. Halvdelen af tiden bor han der sammen med sine to sønner på 13 og 16 år. Den anden halvdel af tiden bor de hos deres mor, som nu også har købt et af husene i Vedbæk Park Øst. Når hun flytter ind, har børnene mindre end 200 meter mellem deres to hjem.

Mand står med kaffekop i hånden og med et farverigt billede i baggrunden i Vedbæk

De rene flader

Ole, der er Filmkonsulent, har fyldt sit nye hjem med kunst og filmplakater. Der er faktisk noget på alle flader, der tiltrækker øjet.

”Jeg valgte at bruge flytningen som en anledning til at få ´muget ud’. Det er sundt at flytte og få ryddet op. Så jeg har købt møbler, som passer til huset her. Men selvom meget af det er nyt, følte jeg mig hjemme fra dag et. Huset er bygget i gode materialer, og der er tænkt over detaljerne. Det hele har en stemning af kvalitet over sig. Det passer mig rigtig godt,” forklarer Ole.

Oles 124 kvadratmeter er det, man vil kalde velindrettede. Møbler og kunst passer perfekt til rummene og til det store glasparti med udsigt til den lille sø og de mange siv, der omringer den. Han forklarer om indretningsprocessen, at det faktisk var en fornøjelse at møblere et hus, der var nybygget og havde helt rene flader.

Vil du læse mere om Vedbæk Park?

Pionerånden

At kunne sætte sit eget præg på det nybyggede hus beskriver han som en glæde. Og den samme følelse går igen i hans oplevelse af nabolaget.

For at lære sine naboer bedre at kende har Ole, der er en habil fritidsfotograf, slået et opslag op på nabolagets intranetside med tilbud om at tage portrætbilleder af kvarterets børn, som de kan give deres bedsteforældre i julegave. Nu kommer en del af børnene en efter en og bliver fotograferet i hans stue. På den måde lærer han dem alle sammen en smule bedre at kende.

”Jeg kan rigtig godt lide, at her bor så mange børn. Nybyggeri tiltaler børnefamilier. Så man skal kunne lide, at her er mange børn. Men jeg ved ikke noget bedre end lyden af børn, der leger lørdag morgen. Og jeg vælger det jo selv til og fra. Lukker jeg døren, kan jeg intet høre. Det er en god blanding af at bo tæt og ikke tæt. Det minder mig en smule om min kollegietid, hvor der også var liv omkring mig hele tiden. Når jeg er hjemme hos mig selv, kan jeg være alene, men hvis jeg går ud på stierne, møder jeg som regel nogen at snakke med,” forklarer Ole og fortsætter:

”Der opstår en form for pionerånd i et nybygget nabolag som vores. Alle vil gerne bidrage til at skabe et godt kvarter og et godt fællesskab. Da vi holdt sommerfest, stillede vi langborde op under halvtagene ved cykelparkeringen. Børnene legede, og vi voksne snakkede, og det var liv og glade dage. Alle havde lyst til at bidrage til den gode stemning.”

Mand står og beundrer billede af et kendt træ i Vedbæk

Det gamle træ

Før Ole flyttede til Vedbæk Park Øst boede han i en ældre villa i Vedbæk, hvor hans børn er vokset op. Så familien kender byen og området rigtig godt.

”Tidligere var det et militærområde, som var afspærret for civile. Så det har været spændende at følge med, i hvordan området er blevet åbnet op. Det er sjovt selv at få lov at bo her. Jeg kan godt lide, at det er så tæt på vandet og skoven.”

Vedbæk Park Øst er bygget lige i kanten af Trørød Skov, som Ole og hans naboer bruger flittigt. På en af markerne, der støder op mod skoven, står et stort træ og skuer ud over området.

”Jeg er stødt på træet på mine mange gåture. Det er et ret gammelt træ, som rigtig mange kender. Når man kører forbi med kystbanen mod København, kan man se det fra toget. Det står majestætisk og ensomt på den store mark. Det tog jeg et billede af.”

Billedet af det ensomme træ har endnu ikke fundet den rette plads i Oles stue. Men det er blevet indrammet. Og da Ole stiller det tilbage på gulvet, så rammen læner sig op ad muren ud mod skoven, bemærker vi, hvordan det komplimenterer de danske designermøbler og kunsten på væggene. Som et forbindelsesled mellem husene og naturen, mellem det gamle og det nye.