For at få den bedste oplevelse anbefaler vi at du benytter en anden webbrowser

Mettes historie

Kvinde står foran nedlagt hangar på flyvestation værløse

Hjemme i naturen

Organiske materialer, naturen i baghaven og et godt naboskab. Det er de væsentligste årsager til, at Mette Møller har valgt det kommende rækkehus på Faldskærmsvej nr. 98 som sit kommende hjem

Mette Møller er i rigtig god form. Faktisk bruger hun mellem 10 og 15 timer om ugen på cykling, løb og svømning. Hun dyrker nemlig triatlon, som er en varieret og meget fysisk krævende sportsgren. Gennem årene har Mette fået mange kilometer i pedalerne og løbeskoene i området omkring den gamle flyvestation i Værløse. Et område som hun i fremtiden kommer til at bruge endnu mere tid i.

“Det er et af mine farvoritområder at træne i. Jeg kender efterhånden området som min egen bukselomme. Derfor var det også oplagt, at det var her, jeg skulle købe min fremtidige bolig,” forklarer Mette, der har købt et af de endnu ikke færdigbyggede træhuse i Filmhusene Vest.

Er du interesseret i et nyt hjem på Flyvestation Værløse?

Kærlighed til træ

Mette bor i dag i lejlighed i København og har længe været på jagt efter noget større, tættere på naturen. Derfor tog hun til Værløse for at se på et rækkehus, der var til salg. Men da hun tilfældigt stødte ind i en af Bonavas sælgere, hørte hun om det kommende projekt Filmhusene Vest.

“Så snart jeg så tegningerne på de nye huse og hørte om, at de ville blive opført i træ, var jeg solgt. Det betyder meget for mig, at mit kommende hus bliver opført i bæredygtige materialer. Jeg har en stor kærlighed til træ. Det skyldes nok, at jeg selv er vokset op i et træsommerhus. Træ arbejder hele tiden. Det er organisk. Det kan jeg rigtig godt lide,” forklarer Mette.

Kvinde står og kigger på et projektsalg i træ på Flyvestation Værløse
Kvinde sidder i sofa med en væg beklædt i træ for enden på flyvestation værløse

En naturdrøm

Flyvestation Værløse ligger i den sydvestlige del af Furesø Kommune og dækker et areal på over 500 hektar. Flyvestationen blev oprindeligt oprettet i 1909 og fungerede først som teltlejer og siden som flyveplads indtil 2004. I dag er området et rekreativt naturområde, der inviterer til gåture og friluftsliv.

“Naturen betyder rigtig meget for mig, og det er også derfor, jeg gerne vil flytte væk fra byen. Det gik efter mange år i byen op for mig, at jeg ikke længtes efter at flytte tilbage til Jylland. Men jeg har en stærk naturdrøm, og den kan jeg få opfyldt her i Værløse. Jeg får natur lige i baghaven.”

Mette er vant til at opholde sig meget i naturen. Udover at være uddannet pædagog har hun også en uddannelse som friluftsvejleder. Hun sover ude i naturen mindst en gang om måneden sammen med en veninde. Og hun har også overnattet i shelter i området ved flyvestationen flere gange.

“Jeg regner også med, at jeg skal sove ude, når jeg får mit nye hus. Jeg har allerede planlagt en hængekøje på terrassen, og jeg glæder mig meget til at kunne lægge mig til at sove med udsigt til markerne, træerne og de åbne vidder.”

Naboskab

Selvom naturen trak rigtig meget i Mette, da hun skulle finde sin fremtidige bolig, havde hun ikke lyst til at komme alt for langt væk fra byen og sit sociale netværk. Så Mette gik straks i gang med at fortælle sine venner om området.

“En af min kammerater har faktisk lige købt et hus samme sted. Og derudover bor en af mine træningsveninder også allerede herude. Det er meget praktisk og hyggeligt for mig at nogen af de mennesker, jeg ser meget til i hverdagen, kommer til at være lige rundt om hjørnet”

“Min kammerat har købt et hus i tre plan. Og han får balkon. Så vi har allerede mange planer om alle de aftener, hvor vi skal spise grillmad og drikke drinks på hans balkon med udsigt til solnedgangen i vest.”

Men Mette glæder sig også generelt til at blive en del af naboskabet i Filmhusene Vest og til at være med til at forme området i fællesskab med de andre beboere.

“Vi skal jo gøre det til vores. Og finde ud af, hvordan vi skal være naboer. Selvom jeg bor alene, er jeg rigtig glad for, at der er så mange børnefamilier herude. Jeg er jo uddannet pædagog og kan rigtig godt lide at have børn omkring mig.”

Kvinde står og kigger på plantegninger af nybyggeri på flyvestation værløse

Et cykelværelse og en indbygget bænk

Da Mette skal bo alene i sit nye rækkehus, har hun en del plads til rådighed. Og hun har allerede planlagt, hvad de tre værelser på første etage skal bruges til. Eftersom Mette er en entusiastisk cyklist, er et af værelserne allerede blevet udnævnt til “cykelværelset”, hvor fire af hendes i alt syv cykler skal bo. Men derudover har Mette bevidst tænkt sig at vente med at træffe for mange indretningsbeslutninger, før huset er klar. 

“Jeg har sparet op til at købe nye møbler. Der er ikke mange at mine nuværende møbler, der skal med i det nye hus. Det har været inspirerende at se Bonava's indretningsbilleder. Og jeg er allerede meget forelsket i en indbygget bænk ved spisepladsen i køkkenet, som jeg har set i et af katalogerne. Så sådan en skal jeg måske have. Men bortset fra det, prøver jeg at vente lidt med at træffe de sidste beslutninger, til jeg rent faktisk kan se det rigtige hus,” slutter hun.