Active lifestyleamusement2apartment2Architecturearrow-downPage 1Group 3arrow22arrow2arrow2attachbike2blocks2bonavapinbonavapin-in-availablebus2cafecalendar2check2close2collapse2CollapseCommon facilitiesGroup 2CloseGood SVG BlackOK SVG BlackPoor SVG BlackVery good SVG BlackVery poor SVG Blackamusement2Culture EntertainmentShapedocument2document_blankdoublearrowarrow2arrow2arrow22Eat Drinkemail2expand2external_link2Family friendlyfavourite2filter2Getting thereGreen solutionsgrocery_store2grocerystoreShapeHealthcareheart_activeHeart filled SVG Blackheart_inactiveholiday_cottage2Shapehospital2house2mypagespin_distanceicon-unit-v2like2list2Local servicesbonava logotype primarybonava logotype secondarybonava logotype_symbolMaintenance SVG BlackMap-pinminus2minus2mobile2parkNature activitiesnature_trails2Neighbourhood storyclose - kopiaparking2pdf2plot2plus2Group 2external_link2preschool2restaurant2row_house2schools2Schoolssearch2semi_detached2settings2Shoppinglocal_services2Social lifestyleSpecial featuregymtapTools SVG BlackGroup 2tube2user2

Jørgens historie

Her er et rigtigt godt fælleskab

Jørgen Schou og hans kone faldt først for et treetagers rækkehus i Havnevigen på Islands Brygge, men byttede efterfølgende boligen til en stor, lys lejlighed i samme nabolag. Her fortæller Jørgen om processen fra et personligt og fagkyndigt perspektiv.

Jørgen er uddannet tømrer, bygningskonstruktør og arkitekt med afgang fra akademiet. Sammen med sin kone har han, siden de blev gift i slutningen af 1970’erne, købt, istandsat og solgt 13 huse. De startede med et hus i Farum og endte med rækkehuset i Havnevigen, hvorefter de flyttede over i deres nye lejlighed i Tårnene den 1. februar 2017. Jørgen fortæller med et smil: ”Så vi er vel professionelle huskøbere.”

Tilfreds med samarbejdet

I foråret 2012 købte Jørgen og hans kone rækkehuset i Havnevigen på projektstadiet. Jørgen uddyber: ”Vi så Bonava’s (tidligere NCC Bolig) annoncer og var til åbent hus, hvor vi skrev os op til et rækkehus. Dengang var det kun rækkehusene, der var her. Tårnene kom først senere.” Parret var forbi Bonava’s kontor for at skrive under på købskontakten og betale et depositum. ”Det var jo ganske udmærket, og vi fik meddelelser undervejs, om hvordan det gik, og vi var ude at se husene under processen. En sommerdag var der så grill og pølser – det svarer vel til det man i gamle dage kaldte et rejsegilde.”

Jørgen fortæller, at han har været tilfreds med samarbejdet, og at det kun var småting, som skulle udbedres efter indflytningen. Eksempelvis var stålbordpladen i køkkenet et par millimeter for kort i begge ender, men problemet blev løst på fornemmeste vis med nye køkkenfliser på væggen fra Bonava. ”Så vi fik klaret det på den måde,” fortæller Jørgen og smiler.

Godt naboskab 

Rækkehusets mange trapper viste sig dog at være en forhindring, og derfor valgte Jørgen og konen at bytte bolig med en børnefamilie. Det var i hvert fald ikke naboskabet, der var noget i vejen med. ”Her er et rigtigt godt fælleskab. Under hele forløbet med Brexit og afstemningen i England, blev jeg inviteret over af min engelske nabo, så jeg kunne hjælpe med at overbevise hans forældre om, at de skulle stemme nej til Brexit. Det var jo fuldstændig forfærdeligt, synes han. Jeg fik til opgave at snakke med dem i telefonen, så det ikke kun var ham, der skulle overbevise dem. Det siger jo noget om, at der var gode berøringsflader med naboerne i kvarteret,” siger Jørgen.

siteassets/_inspiration/testimonials/joergen.jpg


"Jeg synes simpelthen, at det er en utrolig god lejlighed. Dem, der har designet boligen, har tænkt sig godt om."

Jørgen Schou
Boligejer i Tårnene på Havnevigen

Efter kun et par måneder i den nye lejlighed er alt, som det skal være. Jørgen sætter ord på glæden ved den nye bolig: ”Det bedste ved den her lejlighed er planløsningen med de dejlige store rum, køkkenet i hjørnet af stuen, og så har den alle de små rum, som vi har brug for. Jeg har mit eget kontor, min kone har et kontor i den anden ende, og vi har et soveværelse ved siden af stuen. Jeg synes simpelthen, at det er en utrolig god lejlighed. Dem, der har designet boligen, har tænkt sig godt om,” fortæller en begejstret Jørgen.

Det helt rigtige sted

Islands Brygge har vist sig at være det helt rigtige sted for Jørgen og hans kone, der nyder godt af både naturen og byens mange muligheder. ”Jamen, det er jo et rigtigt dejligt område, og så ligger det ud til vandet. Der er også Nokken, som jo er sådan et hyggeligt anarkist-område midt i naturen. Det bruger vi til at gå og cykle i, og så har vi jo også Amager Fælled, hvor man også kan gå rundt og cykle lange ture,” beretter Jørgen og fortsætter: ”Vi har desuden en havnebus, så vi kan tage båden ind til Indre By – og vi kan også cykle derind.”

Om Jørgen kan anbefale Bonava til andre, siger han: ”Det, jeg kender til, ser fornuftigt ud, vil jeg sige, også ud fra en faglig vurdering.”