amusement2apartment2architecture2arrow-downPage 1Group 3arrow22arrow2arrow2bike2blocks2bus2cafecalendar2check2close2Group 2amusement2culture_entertainment2Shapedocument2arrow2arrow2arrow22Shapeemail2expand2external_link2favourite2filter2getting_there2green_solutions2grocery_store2grocerystoreShapehealthcare2holiday_cottage2Shapehospital2house2pin_distanceicon-unit-v2like2list2local_services2bonava logotype primarybonava logotype secondarybonava logotype_symbolmenu2minus2mobile2parknature_activites2nature_trails2neighbourhood_story2parking2pdf2plot2plus2Group 2preschool2restaurant2row_house2schools2schools2search2semi_detached2settings2shopping2local_services2gymGroup 2tube2user2
Menu

Boligindretningssnak

Interview med Frederikke Aagard

Frederikke Aagard har for nylig indrettet en af lejlighederne i Havnevigen på Islands Brygge. Her deler hun sine tanker bag indretningen og nogle af hendes tips til boligindretningen.

Hvem bor i lejligheden på Havnevigen?  

"Det er en single mand, der bor der".

Hvor kommer inspirationen fra til indretningen af lejligheden?

"Til at starte med lytter jeg altid til den enkelte person eller families behov. Jeg tager altid udgangspunkt i hvem det er, som bor der og hvad deres behov er, da det selvfølgelig varierer alt efter om det er en single eller en stor familie. I Havnevigen var det ikke vigtigt at have særlig mange værelser, da han bor der alene, så der har vi i stedet prioriteret større rumforløb".

Hvilken stemning er I gået efter?

"Vi er gået efter en meget lys og afslappet, uhøjtidelig stemning. Boligen skulle ikke bære præg af alle de kendte danske møbelklassikere – han ønskede i stedet noget mindre genkendeligt, men stadig med fokus på kvalitet og design. Samtidig havde han ikke en masse møbler, som han skulle have med, så alt blev næsten købt ind. Han ville gerne have en afslappet indretning, hvilket gjorde, at jeg valgte nogle sofa-øer. Han ville også gerne have forskellige måder at sidde på i lejligheden, så han ligesom kan skifte arbejdsstilling, da han ofte arbejder hjemmefra - så han både kan sidde ved spisebordet, i en lænestol, en sofa eller ved køkkenbordet, da han sidder meget og arbejder med computer.

Så alt i alt har fokus været på at skabe en personlig og afslappet stemning".

Hvordan griber man processen an med at indrette en helt ny lejlighed? Nogle tips & tricks?

"Jeg er faktisk selv lige flyttet ind i et moderne byggeri, i en lejlighed jeg har fået istandsat, så man ligesom starter fra scratch, herved kan man skabe sit helt eget udtryk. En måde er at se på hvilke materialer man bruger. Vi lavede faktisk en skabsløsning i Havnevigen hvor vi valgte en egefiner og så fik sprøjtemalet rammen i en bestemt farve – gennemgående er, at vi lavede mange specialløsninger, så egetræet kunne give en varme og blødhed, og herved bryde den ellers meget hvide, lyse og firkantede lejlighed. Det bliver i materialerne og detaljeringen, at man har mulighed for at skabe en hjemlighed og en ro og en blødhed. En stemning af hygge og hjemlighed er vital og den kan man skabe ved fx at have nogle blødere materialer og en variation i form af tekstiler, træ, sten osv. Genbrug og en kombination af nyt og gammel skaber også et unikt indtryk og en særlig stemning. Ting som billeder, eller andet der har en personlig betydning er også med til at skabe en hjemlig følelse. Ofte kan kontraster også være charmerende, f.eks. at mikse rokoko og nybyggeri, som er to ting man umiddelbart ikke ville tænke går sammen. Det kan også være gamle møbler, man har arvet, eller møbler man selv har lavet, som giver en god kontrast og sjæl i nybyggeri. Hvis man foretrækker nye møbler, kan man vælge bløde materialer i tekstiler og træ til at skabe hygge – det gjorde vi netop i lejligheden i Havnevigen. Der er f.eks. lagt vægt på valg af kvalitets tæpper".

Hvilke tendenser bliver store i 2016?

  1. Fokus på kunsthåndværk. Mundblæste vaser, keramik og lignende, hvor man kan se glasuren ikke er helt ensartet – generelt håndværk som har kant og sin egen personlighed.
  2. Urban gardening. Dette kommer vi også til at se endnu mere til. Følelsen af nærhed til naturen, at være selvforsynende og at være bæredygtig. Flere planter, og planter som man kan spise, er blevet mere og mere udbredt i vores hjem.
  3. Mere drama. Vi går lidt væk fra det meget hvide og nordiske, lyse og lette, til at få noget mere drama ind. Vi vælger nogle vilde tapeter og dybe blå, mørkegrøn og bordeaux nuancer, både i tekstiler, men vi begynder også at male vægge mere. I lejligheden i Havnevigen har vi fx sat tapet i hele soveværelset, for at give en lille lomme, og så er der også et tapet på den ene væg i stuen, som er sådan et silketapet, der har meget struktur. Det gør både noget akustisk for rummet, og giver en varme, da det er en varm farve og så giver det også noget tekstur ved, at det er en grov vævning (se billedet her).

Nævn én uundværlig ting til boligen? 

"Belysning er så vigtigt men glemmes ofte. Lys gør hele forskellen. Et rum kræver ofte rigtig mange lyskilder. Og så følelsen af at være hjemme – så indret med fokus på dig/jer".

Du kan få mere inspiration og se billeder af lejligheden her - bl.a. hvordan terrassen i Havnevigen er lavet til en lille oase med hængekøje, som benyttes i sommerhalvåret. Her kan du let drømme dig væk til varmere himmelstrøg, hvis du synes det er lidt koldt herhjemme.

Du kan også følge Frederikkes indretningseventyr, mens hun indretter sin egen lejlighed via hendes YouTube-kanal.