Bonava markerer byggestart på Roskildes første svanemærkede boliger

11-08-2016, 15:20

Bonava markerer byggestart på Roskildes første svanemærkede boliger

Roskildes borgmester Joy Mogensen tog det officielle første spadestik til Bonavas miljømærkede rækkehusprojekt på Toppen i Trekroner.

Onsdag markerede Bonava (tidligere NCC Bolig) byggestarten på Roskildes første svanemærkede boliger. Det skete da borgmester Joy Mogensen tog det første spadestik til rækkehusprojektet, der ligger på Toppen i Trekroner.

Borgmesteren udtrykte håb om de kommende beboere vil prioritere fællesskabet indbyrdes og i forhold til de øvrige naboer i Trekroner. "Så skal I nok komme til at føle at I både bor og er på Toppen", sagde hun.

Boligprojektet, der omfatter 38 to-plans rækkehuse, blev sat til salg i foråret, og det forventes at de første beboere rykker ind i de nybyggede boliger i slutningen af 2017.

Bonava, der i juni i år blev skilt ud fra NCC, er Danmarks største boligudvikler, og den første udvikler til at satse strategisk på bæredygtige familieboliger. I midten af 2016 er mere end 300 svanemærkede hjem på vej eller afleveret til beboerne.

"I dag tager vi første spadestik ", sagde Torben Modvig, adm. direktør i Bonava Danmark. "For os er det vigtigt at skabe både gode hjem og hyggelige nabolag, og på Toppen har boligerne desuden en klar miljøprofil".

Ifølge Bonava er mere end halvdelen af de udbudte boliger solgt eller reserveret, og det forventes at de første beboere flytter ind i efteråret 2017.

For yderligere oplysninger kontakt kommunikationschef Dorte Andersen på tlf. 41 70 45 07 eller dorte.andersen@bonava.com

Dorte Andersen
Dorte Andersen

Kommunikationschef

+45 4170 4507