For at få den bedste oplevelse anbefaler vi at du benytter en anden webbrowser
Vedbæk Park Vest Rækkehus Nybyggeri

Dette hjem er solgt, men vi har andre ledige i nabolaget.

Beskrivelse

Sofahygge og lukket have

Kom indenfor i dette dejlige hjem med plads til hverdagen. Nyd et glas lemonade på terrassen i aftensolen og indret en hyggelig spiseplads, hvor familien kan samles til aftensmaden.

Rækkehuset er en boligtype A og er placeret ud mod fredskoven. Hjemmets 120 kvm er godt udnyttet og er bygget i et højt materialeniveau. Det nye hjem danner rammen om en hyggelig hverdag med et lyst køkken/alrum, tre soveværelser samt en dejlig terrasse, hvor du kan nyde udsigten til de grønne omgivelser.

Entré

Du træder ind i entréen, hvor du bliver mødt af et skønt lys og hjemlig hygge. Her finder du et praktisk walk-in-bryggers med vaskemaskine, tørretumbler og fin plads til at stille skoene og hænge frakken.

Køkken/alrum

Hjemmet byder på smukt Svane Køkken. Her har du god mulighed for at eksperimentere med nye opskrifter og spændende krydderurter. Invitér dine venner på en hyggelig aften og en lækker middag i det rummelig hjem i Vedbæk Park Vest.

Stue

Sammen med køkken/alrummet, udgør stuen hjerterummet i hjemmet. Stuens vinkler giver spændende indretningsmuligheder, så det er kun fantasien, der sætter grænser. Rummet har god plads, så du kan med fordel indrette en spiseplads, uden at gå på kompromis med en hyggelig sofakrog, hvor du kan slappe af med en kop te og et uldent tæppe.

Gæstetoilet og badeværelse

Rækkehuset rummer et gæstetoilet og et badeværelse. Gulvene er belagt med en nordisk, lysegrå flise og begge badeværelser er indrettet med vandbesparende armaturer fra Hans Grohe til gavn for miljøet og din privatøkonomi.

Soveværelser

Du finder tre rummelige soveværelser på førstesalen. Hvis du blot behøver et eller to soveværelser, kan det sidste indrettes som kontor eller hobbyrum. I alle værelser er det der mulighed for at tilkøbe garderobeskabe. En praktisk detalje i hverdagen.

Terrasse og have

Fra stuen er der direkte udgang til hjemmets vestvendte terrasse, hvor det er muligt at samle familien til en god grillmiddag. I haven har du desuden gode muligheder for plante dine yndlings frugttræer og -buske, så du kan plukke æblerne til æbletærten lige uden for døren.

Faciliteter

På hjemmets østlige side får du en privat parkeringsplads, så din bil altid står lige ved boligen. Når du får du gæster, kan de nemt parkere på nabolagets små veje.

Billeder

Om nabolaget

  • Aktivitetsstien – nabolagets samlingspunkt

    Aktivitetsstien ligger i hjertet af Vedbæk Park – og her har du mulighed for at dyrke naturfitness, udfordre balancen på træstubbe eller svinge børnene på gyngerne. Mød dine naboer til en grillaften eller træningsudfordring og skab nye fællesskaber i det lille nabolag.

  • Et familievenligt nabolag

    Velkommen hjem til nye eventyr i Vedbæk Park – et trygt nabolag afgrænset af træer, hvor livet nydes i skovbrynet. Et nabolag, hvor legepladsen er lige rundt om hjørnet, så du kan gå på opdagelse med de mindste. Et nabolag, hvor du kan tage familien med ned til vandet for en forfriskende dukkert i Øresund. Skole og børnehave er også tæt på, og her er venner i alle aldre.

  • Energivenligt hjem

    Alle rækkehusene i Vedbæk Park Vest er svanemærkede, så du får et hjem med lavt energiforbrug og et godt indeklima for hele familien. Herved skabes en samhørighed og respekt for naturen, samtidig med at forbrugsomkostningerne er i bund.

  • Skov og natur

    Bind løbeskoene og start din løbetur i fredskoven lige uden foran døren, som byder på smukke, gamle træer. Fredskoven leder videre til endnu mere skov, med skønne løberuter eller du kan tage en tur ned til vandet og fortsætte endnu længere nordpå langs vandet. Vedbæk byder på ideelle omgivelser til den aktive livsstil i det fri.