Store børneværelser og køkkenhave
Slå benene op og nyd eftermiddagssolen i forhaven mens børnene tegner kridtfigurer på fliserne. Dette er et hjem, hvor der er plads til at leve livet.
Dette hyggelige rækkehus, ligger godt placeret i det naturskønne nabolag i Vedbæk Park Vest. Her kan du se frem til at bo tæt på centrum og kun en kort gåtur væk fra Øresund. Hjemmet er en boligtype A på 120 kvm med et køkken fra Svane, tre rummelige soveværelser og en lukket have med en dejlig terrasse. Velkommen hjem til et hjem, der tilbyder et åbent stueplan og gennemtænkte kvalitetsløsninger til fordel for dig og dine familie.
Entré
Så snart du træder ind i hjemmets entré, bliver du mødt af boligens varme og hygge, som gør, at du altid glæder dig til at komme hjem. I entréen finder du et praktisk walk-in bryggers bag en væg af skydedøre, der byder på en integreret, svanemærket vaskesøjle og muligheden for at installere en bordplade. Du finder endnu en skydedør indtil stuen, så du kan skærme af for resten af hjemmet, når du ordner vasketøjet.
Køkken
Du finder et køkken i høj kvalitet fra Svane til venstre for entréen. Her har du god bordplads til at eksperimentere med nye opskrifter og overraske familien med en hjemmebagt kage. Som standard har køkkenet en flot hvid bordplade og en underlimet vask – en luksus detalje, som du vil sætte pris på i hverdagen.
Stue
Det nybyggede hjem byder på en stor stue, hvor du har spændende indretningsmuligheder. I rummet finder du store vinduespartier, der kigger ud på hjemmets hyggelige baghave samt et flot lyst trægulv. I hele hjemmet reguleres varmen via gulvvarme for at give et godt indeklima.
Gæstetoilet og badeværelse
I stueetagen finder du et gæstetoilet, der byder på hvide elementer samt et nordisk inspireret, lysegråt flisegulv. Stilen går igen i badeværelset på førstesal, der også byder på en moderne bruseniche samt vandbesparende armaturer fra Hans Grohe, der bidrager til hjemmets grønne profil.
Soveværelser
Du finder du en hyggelig soveafdeling på hjemmets førstesal. Her finder du tre soveværelser, hvor det er muligt at få installeret garderobeskabe, alt efter dit behov. De tre værelser har gode indretningsmuligheder, så børnene kan få netop det værelse, de ønsker. Fra to af værelserne er der en fransk altan, hvor du kan lufte dynerne og åbne op til nabolagets lys og luft.
Terrasser
Ved indgangen til dit hjem finder du en hyggelig terrasse, der er sydvendt. Denne terrasse kan du åbne op til fra køkkenet, så du hurtigt kan servere frokosten og nyde den i solen i godt selskab. Fra hjemmets stue er der udgang til baghaven, hvor du kan læse en god bog, mens børnene leger i græsset.
Materialer og interiør
Det at flytte ind i et nybygget hjem har mange fordele. Da hjemmet er nøglefærdigt, skal du ikke bruge meget tid på vedligeholdelse og du kan derfor bruge tid på netop det, du sætter pris på i hverdagen. Hjemmet er svanemærket, hvilket sikrer dig et lavt energiforbrug og et sundt indeklima. Du har desuden et praktisk skur i forhaven, hvor du kan opbevare mountainbiken, løbehjulet eller barnevognen.
Parkering
Med et hjem i Vedbæk Park Vest har du mange tilvalg, så du kan skabe det hjem, du drømmer om. Du kan, for eksempel, vælge at få etableret en carport til bilen foran hjemmet. På den måde står din bil altid tid tæt på din hoveddør, mens den er beskyttet mod vind og vejr. Har du mere end en bil, byder nabolaget på flere parkeringsmuligheder på de små veje. Det er også her at dine gæster kan parkere.