Familievenligt rækkehus med bæredygtige løsninger
Når du flytter ind i dette hjem, får du ikke bare et smukt hus fra starten, men også et hus hvor facaden med årene vil patinere og blive endnu smukkere.
Dette hjem er skabt for at blive brugt, også i fremtiden. Det er bygget med bæredygtige og holdbare løsninger, der gør at indeklimaet er i top og energiforbruget er i bund. Når du træder ind i hjemmet, er det første du bemærker husets lysindfald. De store vinduespartier i stuen lukker det naturlige lys ind og lyser hele underetagen op, også entréen. I entréen er der adgang til bryggers med vaskefaciliteter og et gæstetoilet. I forlængelse af entréen ligger hjemmets centrale rum, der samler både køkken og stue i et. Køkkenets åbne udformning gør det nemt, at deles om opgaverne under madlavningen eller når opvaskemaskinen skal tømmes. Overetagen består af tre soveværelser og et lyst og moderne badeværelse. Badeværelset har lyse grå fliser på gulvet, som også går i igen i brusenichen. Badeværelsets vandbesparende armaturer fra Grohe, hjælper med at spare på vandet og sikre dig og din familie en mere grøn hverdag.
Private og fællesområder
Din baghave ligger med terrasse mod vest, så eftermiddagssolen kan nydes, mens du om morgenen kan nyde din morgenkaffe i forhaven mod øst. I forhaven er der en mindre flisebelagt terrasse, som der snildt kan indrettes med lidt havemøbler og planter. Hvis du har brug for opbevaringsplads, er der også et skur til diverse redskaber. Vejene mellem de fine rækkehuse er fartbegrænset og bred, så både store og små beboer kan færdes trygt, og der er plads til leg og sjov.
Nærmiljøet
Hangarhusene bliver en del af et aktivt og socialt nærmiljø, hvor beboerne i høj grad selv er medbestemmende. Det er en nyere bydel, og på Flyvestationen blomstrer nabolag frem i de kommende år. Heldigvis er området allerede forsynet med de ting, som får hverdagen til at hænge sammen: daginstitutioner, indkøbsmuligheder, skole og transport. Du er kun få minutter fra Rema 1000 i Jonstrup, og der er otte minutter til S-toget i Værløse. Naturen på Flyvestationen er helt unik, og udendørs oplevelser venter også ved Søndersø og ikke mindst i Hareskoven. Du finder det hele lige i nærheden.