Nydelig arkitektur og historisk naturliv afspejler nabolaget
Bo i et nyt og moderne rækkehus i 1- eller 2-plan med plads til hele familien
Etape III af Hangarhusene består af 21 rækkehuse, der alle bliver opført svanemærket. De nye hjem bliver alle lyse, rummelige og med fokus på bæredygtige løsninger, der bl.a. bidrager til at hjemmene får et lavt energiforbrug og et sundt indeklima. Boligerne er tegnet med fokus på åbne planløsninger og gode rum, hvor hele familien kan boltre sig med spilleaftener, middage og hygge med familie og venner. Det åbne køkkenalrum indbyder til kulinariske middage, hvor kokken nemt kan være med i samtalen fra køkkenet. De store vinduespartier byder lyset indenfor og sørger for, at du har et skønt udsyn til de grønne omgivelser udendørs.
Grønne omgivelser og den næste udflugt lige udenfor døren
Når du åbner døren fra dit nye Hangarhus, vil du med det samme blive mødt af grønne omgivelser og udsyn til skøn natur. Nabolaget Hangarhusene er en del af området Flyvestation Værløse, et historisk område der før hen har tilhørt militæret. Dette er et område som indbyder til hyggelige søndagsture hvor du og familien kan gå på opdagelse i den fredede- og rekreative natur, og de mange bevarede hangarer. Området byder desuden også på en 3 kilometer lang landingsbane, der frit kan benyttes til sjov og leg. Hangarhusene bliver bygget over tre etaper og består af i alt 60 boliger. Rækkehusene ligger forskudt af hinanden og er forbundet af adgangsvejen, der bliver et byrum med beplantning og atmosfære, hvor alle har mulighed for at deltage i fællesskabet.