I dette hjem er der taget højde for, at du og din familie kan udfolde jer og indrette efter jeres egne ønsker. Her får I et rummeligt og lyst hjem med plads til samvær.
Fra du træder ind i entréen, vil du blive mødt med et smukt lysindfald og lyse overflader, som leder dig ind til køkken-alrummet. Stueetagen byder også på en skøn opholdsstue med udgang til terrasse og et gæstetoilet med vaskemaskine, som er praktisk placeret ved siden af entréen. På førstesalen er der badeværelse med bruseniche, to mindre soveværelser og et større, som er velegnet til forældresoveværelse med mulighed for at tilvælge rigelig skabsplads. Hvis man følger trappen op til andensalen, mødes man af et stort opholdsrum, hvorfra der åbnes op til åben himmel på tagterrassen. Her kan du gennem tilvalg vælge at skabe to rum, så der kommer et ekstra soveværelse, hvis I har behov for det. Hjemmet er opført Svanemærket, som giver et godt indeklima og et lavt energiforbrug, der vil komme jer og miljøet til gode. Der er også taget et valg om at bruge massivt træ som den bærende konstruktion, og det giver huset en markant bæredygtig profil. Det smukke hvidpigmenterede træ vil være at se inden døre på udvalgte vægge, og det giver et smukt spil til de ellers neutrale hvide linjer. Her vil du byde gæster indenfor i et hjem med hjerterum, personlighed og plads til at samles om de ting, der er vigtige.
Private og fælles områder
Dette hjem er et enderækkehus og vil derfor være omgivet af rigeligt grønt. Fra den vestvendte bagterrasse er der udsyn over et naturfredet område, og den store frontterrasse ligger ud til den rolige adgangsvej mod sydøst. Med terrasserne og tagterrassen på tredje sal er der mange udendørs leverum, som familien kan nyde sammen eller hver for sig, og der er også plads til at have gæster til lange aftenener med grillmad og hygge.
Nærmiljøet
Filmhusene Vest bliver en del af et trygt og imødekommende nabolag, hvor der er plads til alle. På Flyvestationen blomstrer nye nabolag frem i de kommende år, og Sydlejren er et attraktivt sted for børnefamilier samt unge og ældre par, der værdsætter grønne omgivelser og udeliv. Området er forsynet med de ting, som får hverdagen til at hænge sammen, så du skal ikke bekymre dig om daginstitutioner, indkøbsmuligheder, skole eller transport. Du er kun en kort tur fra Rema 1000 i Jonstrup og tæt på S-togsstation i Måløv. Naturen på Flyvestationen er helt unik, og udendørs oplevelser venter også ved Søndersø og ikke mindst i Hareskoven. Oplevelser, aktiviteter og socialt samvær får du alt sammen lige i nærheden.