Lyse trægulve og to altaner
Indret din personlige hyggekrog og nyd en god bog på en af dine to altaner. Her får du et nybygget og nøglefærdigt hjem med plads til hverdagen.
Denne boligtype Q er et lyst hjem på 102 kvm beliggende på anden etage. I hjemmet er der god plads til at samle familie samt venner og skabe hyggelige minder i dejlige rammer. Du kan blandt andet glæde dig til to gode soveværelser, et nordisk inspireret køkken samt to altaner.
Entré
Du træder ind i det lyse hjem fra en skøn svalegang. Her kan naboer mødes og snakke om hverdagens gøremål. Entréen åbner op til det dejlige lyse køkken/alrum samt stue.
Køkken
I køkkenet har du fin plads til at udfordre din kulinariske evner. Den gode bordplads inviterer til småkagebagning for hele familien. Køkkenet er praktisk indrettet med opvaskemaskine, så du nemt og hurtigt kan klare opvasken. Det store, åbne rum giver også gode mulighed for at indrette en hyggelig spisekrog, hvor familien kan samles om måltiderne.
Stue
Stuen ligger i naturlig forlængelse af køkkenet og her er gode indretningsmuligheder. Du kan eksempelvis skabe en hyggelig sofakrog, hvor du kan se en god film sammen med dine kære på en gråvejrsdag.
Badeværelse
Du finder badeværelset ud til det store lyse køkken/alrum og stue. Det er lyst og indrettet i en klassisk nordisk stil. Badeværelset byder på en god bruseniche samt vandbesparende amarturer. Du har også en vaskemaskine samt tørretumbler, så du nemt kan vaske og tørre sengetøjet.
Værelser
Det nye hjem byder på to dejlige soveværelser med god plads til garderobeskabe. Skabene kan tilkøbes efter behov og ønske. Værelserne er kendetegnet af fleksibilitet, så du kan med fordel vælge at indrette det ene som kontor eller bibliotek, det er kun fantasien der sætter grænser.
Altaner
Fra stuen er der udgang til en skøn nord-vestvendt altan, hvor du kan tilbringe eftermiddagen i solen med en kop kaffe efter arbejde. Du kan også nyde morgenmaden fra hjemmets anden altan, der ligger i forbindelse med svalegangen. Her kan du nyde gårdrummets karakter og de fine rødlige toner.
Faciliteter og parkering
Ved dit nye hjem finder du et begrænset antal underjordiske parkeringspladser. Her kan du tilkøbe en p-plads, så længe der er ledige pladser. Der hører et depotrum med til hjemmet, hvor du kan opbevare de ting, som du ikke bruger i hverdagen.